I regn og slud, skal vi stadig på cyklen ud.

"Vi Cykler Stadig Til Arbejde" er et samarbejde med Middelfart Kommune, hvor målet er at motivere pendlere at fortsætte med at cykle - også når det bliver koldere, mørkere og mere vådt.

I efteråret 2018 snurrer hjulene atter i kampagnen "Vi Cykler Stadig Til Arbejde". Fra denne oversigtsside kan du finde nyheder og praktisk information.

Alle arbejdspladser i Kolding Kommune inviteres til at deltage i kampagnen. Du og dine kolleger skal blot lave et hold med 4-16 deltagere.

Man tilmelder sig samlet ved at udpege en holdkaptajn, som herefter tilmelder sig cykelkampagnen nederst på denne side. Det er gratis at deltage.


Under cykelkampagnen

Under kampagnen skal deltagerne notere, hvor mange dage de cykler til arbejde. Brug deltagerskemaet, som du finder i boksen til venstre.


Efter cykelkampagnen

Når kampagnen er slut, er det holdkaptajnens opgave at indberette holdets samlede antal cykeldage. Det gøres ved at maile det udfyldte deltagerskema til vicyklerstadig@kolding.dk


Nyhedsbreve og præmier

Under kampagnen udsender Kolding Kommune hvert uge et elektronisk nyhedsbrev til holdkaptajnen, som herefter bedes videresende nyhedsbrevet til de øvrige deltagere på holdet. Nyhedsbrevene bliver også gjort tilgængelige her på siden.

Når kampagnen er slut, udloddes der en cykel i hovedpræmie. Desuden vil der være en række andre mindre præmier såsom spurtpræmier i form af blandt andet cykeludstyr. Alle præmier udleveres i forbindelse med et afslutningsarrangement.

For at deltage i den afsluttende lodtrækning kræves det, at den enkelte deltager har cyklet mindst 10 gange til arbejde i løbet af kampagnen.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey