Efterladte cykler
Observerer du en cykel, som har stået det samme sted i længere tid, kan den være stjålet eller efterladt.
Er cyklen meldt stjålet, kan du indberette den til politiet, så den retmæssige ejer kan få sin cykel igen.
På politiets hjemmeside kan du tjekke, om cyklen er efterlyst ved at indtaste cyklens stelnummer.
Er din cykel blevet stjålet, kan du melde din cykel stjålet til dit forsikringsselskab. Derudover kan du anmelde cykeltyveriet til politiet.
Der kan også være cykler, som står samme sted i en længere periode, som hverken er efterladt eller stjålet.
Periodisk rydder vi op i cykler, som står henstillet.
Du kan derfor opleve, at din cykel bliver markeret.
Når cyklen bliver markeret, har du 30 dage til at fjerne mærkaten, hvis mærkaten ikke er fjernet inden da, vil vi fjerne cyklen og aflevere den ved politiet.
Observerer du en efterladt cykel, kan du give os et praj.