Skip til hoved indholdet

Kolding Cykler

Kolding er en cykelkommune. Derfor investerer vi løbende penge i at skabe gode vilkår for cyklister, så stadig flere får lyst til at cykle.

Dette indebærer alt fra investeringer i infrastruktur til informations- og kampagneaktiviter, og ikke mindst visionære og tydelige planer for cykelismen. Kolding Kommune arbejder fokuseret med cykelplanlægning og cykelfremme. En del af dette arbejde er at foretage cykeltællinger og lave cykelregnskaber, således vi fortsat kan holde styr på, hvor mange der cykler i Kolding Kommune.

Kolding Kommunes cykelplan for 2012-2025 indeholder bl.a. de overordnede trafikpolitisk mål. Derudover redegøres for cyklepolitikken samt hvilke virkemidler Kolding Kommune benytter for at få cyklen i fokus.

Transport er en væsentlig og nødvendig  del af vores dagligdag. Den er b.la. en forudsætning for, at vi kan møde på arbejdet, deltage i uddannelsesforløb og have et aktiv fritidsliv. Vejtransport står imidlertidig også for den største andel af forurening og CO2-udslip fra transportsektoren.
 

Gang og cykling bidrager til et renere miljø, men har ligeledes en positiv effekt på folkesundheden. Flere cykelstier samt generelt bedre forhold for de lette trafikanter kan derfor medvirker til at forbedre borgernes sundhedstilstand. Transport påvirker også vores opfattelse af et godt byliv, da specielt biltrafik her en række negative konsekvenser for næromgivelserne 

Vil du vide mere?

Læs Cykelplan for Kolding Kommune 2012-2025

Kolding Cykelby skal understøtte en by i bevægelse. Cykling skal være det naturlige valg for alle samfundsgrupper på korte og mellemlange ture. Kolding Cykelby skal være en bærende aktivitet til en sund og levende by.

For at nå målene lægges der i Kolding Cykelby - del 3 vægt på tre bærende værdier for cykelfremmen.


Det drejer sig om:

  • En koordineret cykelfremmeindsats. For at kunne arbejde for alle cyklismens positive og forebyggende effekter vil der blive gennemført en koordineret cykelfremmeindsats, hvor alle kommunes forvaltninger deltager.
  • Vi kommer tæt på brugerne og erhvervslivet. Samspillet mellem borgernes, institutioners og erhvervslivets erfaringer og kommunens viden skal give cykelisterne den bedst tænkelige service.
  • Alle får noget. For at nå målet er det nødvendigt, at der arbejdes med dagligdagens ture så alle borgere i Kolding Kommune nyder godt af cykelfremmeindsatsen.


Kolding Kommune står overfor meget store investeringer i at udvide infrastrukturen i Kolding By. Det forventes, at der indenfor de næste 20 år skal investeres for op i mod en halv mia. kr. for at udvide vejnettet til den forventede trafikvækst. Allerede i dag opleves der sammenbrud i flere kryds i morgen- og eftermiddagstimen.


Nogle investeringer er absolut nødvendige at gennemføre, men Kolding Kommune vil meget gerne spare så mange investeringer som muligt. En af de bedste muligheder for at mindske stigninger i biltrafikken er at overflytte bilister til cykel og på sigt "opdrage" koldinggensere fra barns ben til at tage cyklen.


Alle forvaltninger i Kolding Kommune har fordele i at investere i cykelfremme og alle forvaltninger står derfor sammen om at løfte en kommende ambitiøs cykelfremmeindsats i samarbejde med borgere og virksomheder.

Kolding Cykelby - del 3
har efterhånden nogle år på bagen, da der med gennemførelse af de to forrige cykelbyprojekter i Kolding Cykelby - del 1 og 2 allerede er foretaget en masse tiltag til at skabe bedre forhold for cyklerne.

I den nuværende ”Kolding Cykelby – del 3” er den samlede projektsum på 7,5 mio, hvoraf 40% bliver dækket af Cykelpuljen.

Kolding er en cykelkommune.

Kolding Kommune har opstillet automatiske cykeltællere otte forskellige steder i kommunen. Tællerne registrerer, hvor mange cyklister og knallerter, der hver dag passerer det pågældende sted. Derudover foretager kommunen med jævne mellemrum manuelle optællinger af den tohjulede trafik.

Optællingen giver et præcist billede af, hvordan cykeltrafikken i kommunen udvikler sig. Statistikken bruges efterfølgende af politikere og embedsmænd, når der skal planlægges nye initiativer for kommunens cyklister.

Statistikkerne vil løbende blive offentliggjort på denne side.


En af de otte automatiske cykeltællere, der er opstillet i kommunen.

Trafiktal på kort

Kortet viser udførte trafiktællinger på vejnettet i Kolding Kommune, det være sig både tællinger på faste tællestationer såvel som ad-hoc tællinger. Faste tællestationer tælles for nogle få stationers vedkommende hele året mens andre tælles 5 – 7 uger om året, og ad-hoc tællinger er typisk af 1 uges varighed.

Primært vises Årsdøgntrafikken ”Antal køretøjer pr. døgn ”. Årsdøgntrafikken er den gennemsnitlige døgntrafik for alle dage, svarende til at man talte alle dage hele året og dividerede med 365. I det omfang, der er registreret data, kan følgende datatype også vises på kortet:

”Gns. Hastighed”
”Antal cykler pr. døgn”
”Antal lastbiler pr. døgn”

Kolding Kommune samarbejder med en lang række organisationer, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og frivillige foreninger mfl for at få så målrettet og effektiv en cykelindsats som muligt.

Uden deres viden og ekspertise ville det bliver betydeligt sværere for Kolding Kommune at få gennemført de forskellige projekter med tilstrækkelig kvalitet og i rette tid.

Kolding Kommune er derfor involveret i en lang række netværk og er meget bredt orienteret udi at få så meget cykel for pengene som muligt. Vi skal altid huske at have Cyklen i fokus

Kolding Kommune har de sidste år gennemført spørgeskemaundersøgelser for at kortlægge borgernes transportvaner med fokus på cykling.

Spørgeskemaundersøgelsen afrapporteres i et cykelregnskab, der også ser på årets aktiviteter i forhold til anlæg og kampagner.


Cyklen er et transportmiddel med et stort potentiale - den er CO"-neutral og kan indgå som en del af den daglige motion, som anbefales til alle.

På korte ture op til 5-6 km er cyklen et vigtigt alternativ til biltrafikken, og cykelplanen sigter derfor mod at få flere af kommunens borgere til at blive bevidst om dette, således at deres adfærd afspejler denne viden.


Mål på kort sigt er, at:

  • Cyklens andel af ture skal øges fra 10,9 % i 2007-09 til 16 % i 2020.
  • 10 % flere cyklister på cykelstierne i Kolding.
  • Andelen af cyklister, som er tilfreds eller meget tilfreds med vedligeholdelsen af cykelstier og cykelbaner i kommunen stiger fra 18 % i 2010 til ca. 30 % i 2020.

Cykelregnskab 2014

Cykelregnskab 2012

Kolding Kommune har udarbejdet et nyt cykelmagasin, hvori du kan læse om en masse gode cykelhistorier fra vores kommune.

Magasinet kommer bredt omkring og beskriver en lang række argumenter og muligheder for at cyklen bliver det foretrukket mere som transportmiddel for en lang række aldersgrupper.

Temaer, som selvtransporterende børn, cykelpiloter med et glimt i øjet, rekreative cykelruter, familiecykling, cykelvenlige arbejdspladser og meget mere bliver vendt på paletten. Med andre ord så er det sundt, livsbekræftende og giver en masse glæde, spænding og ikke mindst frihed at cykle. Det er da 100% cykelmotiverende.

Magasinet viser derfor nogle af de mange fordele og muligheder, som cyklen kan tilbyde, så læs magasinet og lad dig inspirere.