---
title: "Hjertezoner"
description: "En hjertezone er et område omkring en skole hvor biltrafikken begrænses om morgenen på hverdage for at skabe mere tryghed for eleverne."
date: "2026-08-06"
created: "2025-08-01"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Trafik, veje og parker](https://www.kolding.dk/borger/trafik-veje-og-parker)

                    [Trafik og mobilitet](https://www.kolding.dk/borger/trafik-veje-og-parker/trafik-og-mobilitet)

                [Hjertezoner](https://www.kolding.dk/borger/trafik-veje-og-parker/trafik-og-mobilitet/hjertezoner)

# Hjertezoner

        ![Logo for hjertezone](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/7a21a2ed-6cac-483d-7da6-08ddcaa8590a?width=800)

            Hjertezoner skal gøre det trygt for børn at gå og cykle i skole

Stadig færre børn går og cykler til skole. Det skyldes bl.a. travl og kaotisk trafik nær skolen om morgenen. Det skaber utryghed, og får flere forældre til at aflevere deres barn i bil, hvilket kun øger presset.

En hjertezone kan være med til at bryde den onde cirkel. En hjertezone er et afgrænset område omkring skolen, hvor biltrafikken begrænses om morgenen på hverdage – typisk i tidsrummet kl. 7.30-8.15 - for at skabe mere tryghed for de børn, der går eller cykler.

Kolding Kommune samarbejder gerne med skoler, forældre og skolebestyrelser om at udvikle hjertezoner, der passer til de lokale forhold. Det handler ikke kun om fysiske tiltag, men også om dialog og ændring af vaner. Elementerne i den enkelte hjertezone kan omfatte flere elementer som for eksempel:

- Vejspærringer eller indkørselsforbud på veje omkring skolen på bestemte tidspunkter - typisk om morgenen fra klokken 7.30 til 8.15
- Standsnings- og parkeringsforbud
- Tydelig skiltning og markering af zonen med f.eks. hjerte-symboler
- Kampagner, konkurrencer eller nudging-elementer, der motiverer flere til at gå eller cykle
- Information og dialog med forældre om fordelene ved at lade bilen stå.

Erfaringerne fra Sdr. Vang Skole i Kolding og fra hjertezoner andre steder i Danmark og i udlandet er gode. Børn og forældre oplever det som mere trygt, og flere elever vælger at cykle og gå til skole.

I øjeblikket findes der to hjertezoner ved hhv. Sdr. Vang Skole og Dalby Skole, og ved Vonsild Skole kører der et pilotprojekt frem til 1. september.

## Kontakt

Hvis du har spørgsmål til hjertezonen, er du velkommen til at kontakte Trafik, Vej og Park.

**OBS**
*Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.*

## Hjertezoner i Kolding Kommune

                https://www.kolding.dk/borger/trafik-veje-og-parker/trafik-og-mobilitet/hjertezone-ved-sdr-vang-skole

### Kontakt

Trafik, Vej og Park

Nytorv 11

, 6000 Kolding

[79 79 79 79](tel:79%2079%2079%2079)

trafikvejogpark@kolding.dk

[Send sikkert til Trafik og Veje](https://post.borger.dk/send/55301f9d-e6ac-430b-8320-6dfac6a31d1c/a9477dbf-a43f-43bb-b801-ba435e7f35af/)
