Skip til hoved indholdet

Dagskort og månedskort


Bestil parkeringslicens via det online system.

På udvalgte parkeringspladser i Kolding er det muligt at benytte et dagskort. Et dagskort giver mulighed for at parkere ubegrænset på udvalgte tidsbegrænsede parkeringspladser, så det f.eks. er muligt at parkere en hel arbejdsdag.

Det er muligt at købe dagskort til 1 døgn, 3 sammenhængende døgn og 7 sammenhængende døgn.

Dagskortet giver adgang til fri parkering på følgende parkeringspladser i Kolding bymidte:

  • Ejlersvej (v/ Slotssøen) på de 2 forreste rækker
  • Behrensvej
  • Hyrdestræde
  • Midtgården
  • Riberdyb
  • Slotsallé/Sneglen
  • Ålegården foran OK-klubben

Et dagskort koster følgende:

  • 1 døgn 35 kr.
  • 3 sammenhængende døgn 70 kr.
  • 7 sammenhængende døgn 150 kr.

Dagskort er tilgængelige for alle og kan bestilles via Kolding Kommunes licenssystem. I forbindelse med køb af dagskort skal du angive startdatoen for dagskortet.

Dagskortet er digitalt og bliver tilknyttet bilens registreringsnummer. Kommunens cityassistenter kan derved kontrollere bilen elektronisk via nummerpladen. Det er muligt at ændre nummerpladen, som er tilknyttet dagskortet, f.eks. hvis der er flere biler, som skiftes til at benytte dagskortet.

På udvalgte parkeringspladser i Kolding er det muligt at benytte et månedskort. Et månedskort giver mulighed for at parkere ubegrænset på udvalgte tidsbegrænsede parkeringspladser, så det f.eks. er muligt at parkere en hel arbejdsdag.

Månedskortet giver adgang til fri parkering på følgende parkeringspladser i Kolding bymidte:

  • Ejlersvej (v/ Slotssøen) på de 2 forreste rækker
  • Behrensvej
  • Hyrdestræde
  • Midtgården
  • Riberdyb
  • Slotsallé/Sneglen
  • Ålegården foran OK-klubben 

Månedskort er tilgængeligt for alle. Månedskortet koster 500 kr. og kan bestilles via Kolding Kommunes licenssystem.

Månedskortet er digitalt og bliver tilknyttet bilens registreringsnummer. Kommunens cityassistenter kan derved kontrollere bilen elektronisk via nummerpladen. Det er muligt løbende at ændre nummerpladen, som er tilknyttet månedskortet, f.eks. hvis der er flere biler som skiftes til at benytte månedskortet.