---
title: "Vejledning til opsætning af plakater"
description: "Retningslinjer for udlån samt afstandskrav"
date: "2026-02-06"
created: "2025-08-19"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Trafik, veje og parker](https://www.kolding.dk/borger/trafik-veje-og-parker)

                    [Trafik og mobilitet](https://www.kolding.dk/borger/trafik-veje-og-parker/trafik-og-mobilitet)

                    [Trafikkampagne til boligkvarterer](https://www.kolding.dk/borger/trafik-veje-og-parker/trafik-og-mobilitet/trafikkampagne-til-boligkvarterer)

                [Vejledning til opsætning af plakater](https://www.kolding.dk/borger/trafik-veje-og-parker/trafik-og-mobilitet/trafikkampagne-til-boligkvarterer/vejledning-til-opsaetning-af-plakater)

# Vejledning til opsætning af plakater

## Retningslinjer for udlån af plakater

![De tre plakater man kan låne til trafikkampganen &quot;På vores vej si'r vi hej&quot;](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/30aef582-d2d7-4040-0979-08ddb456526d?width=800)

I kan låne tre, seks eller ni plakater, og de må hænge i op til 3 måneder ad gangen. Inden du/I henter plakaterne er der nogle ting du/I skal være opmærksomme på.

- I skal selv søge tilladelse ved Trafik, Vej og Park, hvis plakaterne skal hænge i lygtepæle eller på elmaster.
- I skal være opmærksomme på, at I ikke må opsætte plakaterne på træer på offentligt areal, som f.eks. vejtræer og træer på grønne områder og i parker.
- Ansøgning kan sendes til trafikvejogpark@kolding.dk, hvis du/I ikke allerede er i kontakt med en sagsbehandler.
Ansøgningen skal indeholde en markering af hvilke lygtepæle eller elmaster plakaterne ønskes ophængt på.

I kan efter aftale afhente plakaterne hos Trafik, Vej og Park på Nytorv 11 i Kolding. Det vil også være her plakaterne skal afleveres igen senest 3 måneder efter afhentning. Såfremt I ønsker at takke ja til tilbuddet aftaler I nærmere angående afhentning med sagsbehandleren.

Plakaternes størrelse er 50x70 cm, altså lidt mindre end A1.

Ophængning af plakaterne skal følge den vejledning, som følger med plakaterne ved afhentning.

Når i takker ja til tilbuddet om at låne tre, seks eller ni plakater, accepterer I også at aflevere alle plakater tilbage igen, samme sted som I modtog dem, og i samme stand som I modtog dem.

## Vejledning til plakatopsætning

![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/1012cf8a-c167-4893-09d4-08ddb456526d?width=800)

**Afstand til kørebane:**Min. 0,5 m

**Afstand til cykelstikant:** Min. 0,3 m

**Højde over fortov og cykelsti:**
Min 2,3 m

### Spørgsmål til kampagnen "På vores vej si'r vi hej"

Trafik, Vej og Park

[79 79 79 79](tel:79%2079%2079%2079)

trafikvejogpark@kolding.dk

**OBS!**
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.
