”Alle Børn Cykler” skal få flere børn til at cykle til og fra skole.

For at måle kampagnens effekt har Cyklistforbundet og TrygFonden bedt COWI foretage en uafhængig, ekstern evaluering af Alle Børn Cykler i både 2014 og 2015. Rapporterne fra COWI viser med al tydelighed, at kampagnen ikke blot er en gevinst for det enkelte barn, men også for samfundet - både økonomisk og sundhedsmæssig.

Læs rapporterne her:
pdf2014577.75 KB
pdf2015556.66 KB

”Alle Børn Cykler” er en tilbagevendende cykelkampagne for skolebørn i alle aldre. Hvert år i september dyster skoleklasser over hele landet om at cykle mest muligt til skole.

Kolding Kommune er samarbejdskommune på ”Alle Børn Cykler”, som i år løber fra 5.-18. september 2016. En undersøgelse fra 2012 viste at aktive børn lærer bare mere. Når børn cykler, går eller løber til skole, er de bedre til at koncentrere sig, end de børn, som bliver kørt i bil, og det vil Kolding Kommune gerne støtte op om.

”Alle Børn Cykler” har til formål at få flere børn til at cykle til og fra skole – og cykle mere i det hele taget. Derudover er det vigtigt, at børnene lærer at færdes i trafikken ved at cykle eller gå til og fra skole. Det giver bedre trafikanter, mindre trafikkaos og mere tryghed for alle.

Cyklen er mere aktuel, end den har været i mange år, fordi den har så meget at byde på: Den er sund, den er billig, den er individuel. Cyklen er et væsentligt bidrag til løsningen af klima- og forureningsproblemer, udryddelse af trafikpropper i byerne samt til at forbedre folkesundheden – og oven i det hele er cyklen sjov! Sjov at se på, sjov at køre på og sjov at lære at kende.

Som lærer kan man benytte undervisningsmaterialerne med lærervejledninger, som gør det lettere at bringe cyklerne med ind i klasseværelserne. Materialerne følger faglige mål, og er inddelt på klassetrin.

Alle Børn Cykler arrangeres af Cyklistforbundet i samarbejde med TrygFonden. Det er gratis for klasserne at være med.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey