Ungekultur
I Kolding Kommune ønsker vi en mangfoldig og engageret ungdomskultur, hvor unge har mulighed for at udfolde sig, indgå i kulturelle fællesskaber og få unikke kunstneriske oplevelser.
Unge kan og vil selv. Unge skaber deres egen kultur og er vigtige for udviklingen af kulturlivet. Samtidig er kulturlivet vigtigt for, at unge føler sig hjemme. Ikke mindst i studiebyen Kolding.
I Kolding Kommune er ungekultur et særligt kulturpolitisk fokusområde. Vi ønsker at understøtte kulturelle initiativer og oplevelser for unge og bakker op om vores unge kulturaktører. Vi har stort fokus på at understøtte unge i at skabe og søge midler til deres egne kulturprojekter og -arrangementer.
Puljer
Har du en god idé til en kulturevent for unge - fx en koncert, talk, festival eller workshop? Så er der både hjælp og penge at hente i Kulturpuljen.
Hjælp og sparring
Vi er her for at hjælpe! Har du en idé, du vil vende eller et konkret projekt eller arrangement, du vil søge midler til? Så kontakt Kultur og Event.
Hvis du er mellem 15 og 35 år, kan du søge op til 5.000 kr. til dit kulturelle projekt.
Turbopuljen er rettet imod den unge projektmager, der ønsker at skabe et projekt, som arbejder ind i en ramme af frivillighed, bredde og mangfoldighed. Du kan f.eks. søge Turbopuljen til workshops, koncerter, events og foredrag. Og til en vis grad til materialer til afvikling af ovenstående.
Du søger Turbopuljen gennem et såkaldt "Byggemøde".
Læs mere og book et byggemøde.
Turbopuljen bliver administreret af Nicolai Kultur.
Kulturhuse og fællesskaber
Bygning 5 er kulturhus for unge. Huset er en del af Nicolai Kultur og her er plads til kultur-entreprenører, iværksættere, foreninger og andre aktører, der laver kulturelle aktiviteter og kreative tiltag. Bygning 5 rummer forskellige værksteder (fx medierum, scene- og projektrum, tekstilværksted, fællesrum m.m.) som man kan bruge og præge, alt efter interesser og behov.
Bygning 5 er et sted med ”højt til loftet”. Et sted, hvor alle skal føle sig velkomne. Der er masser af aktiviteter for unge i Bygning 5. Alle er kreative på hver sin måde og her er altid mange idéer til projekter, workshops, events, festivaler og en masse andet – også for dig.
Råværket er et brugerstyret kulturhus, hvor graffiti og undergrundskulturen har unikke rammer.
På Råværket er der rum for kreative eksperimenter og udfoldelse. Alle er velkomne på Råværket og man kan være med i både stor og lille skala - hvad enten man vil være frivillig til koncerter, male graffiti, nørde med lys og lyd eller noget helt fjerde. Rammerne er frie i et inkluderende fællesskab.
Råværket danner rammen for flere festivaler, bl.a. graffitifestivalen Kolding Get Down og undergrundsfestivalen Det Gyldne Liv.
Det er foreningen Kulturlogen, som driver Råværket.
JazzHaus er et kulturelt og musikalsk mødested, der præsenterer ung livejazz for et ungt publikum.
JazzHaus er en del af TRIO KulturTalent-program, hvor unge med interesse for jazz og eventudvikling, bliver trænet i at planlægge, markedsføre og afvikle koncerter.
På JazzHaus' facebookside kan du læse mere om JazzHaus arrangementerne og hvordan du kan blive en del af frivilligteamet bag JazzHaus.
Kontakt
Sekretariatsleder Karsten Bech
karsten@triolive.dk / 22 51 09 15
OBS:
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.
Kontakt
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.