---
title: "Ungeløftet"
date: "2026-06-04"
created: "2026-06-04"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Unge](https://www.kolding.dk/borger/unge)

                [Ungeløftet](https://www.kolding.dk/borger/unge/ungeloeftet)

# Ungeløftet

        ![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/3dfae09e-e9a7-4440-9ede-08de9ba436cb?width=800)

## Er ungeløftet noget for mig?

Ungeløftet er et tilbud til dig, der ønsker en direkte vej til et job eller en uddannelse. Derfor går vi efter at finde det rette match til dig med det samme – næsten uanset hvilke andre udfordringer, du ellers også kæmper med. Der tages hensyn til dig og din situation samtidig med, at vi hurtigt prøver at finde den rette vej for dig.

Det betyder også, at du godt kan have udfordringer som fx stress, angst mv. når du er med i ungeløftet. Uanset hvad din situation er, så prøver vi at finde løsninger, imens vi sammen finder din vej til job eller uddannelse - og måske andre fællesskaber.

Hvis du kommer med i ungeløftet, så får du en fast kontaktperson, der hjælper dig med at finde retning, søge job/uddannelse og komme i gang – og som støtter dig undervejs. I vil have hyppige samtaler og du vil få en forlænget støtte, når du er startet på job eller uddannelse.

Målet er, at du kommer i det job eller den uddannelse, som du ønsker dig.

Er du interesseret og på kontanthjælp, så kontakt din rådgiver.

Ellers kan du kontakte Ungecenteret på tlf. 79 79 77 77.

Har du flere spørgsmål, kan du måske finde svarene herunder.

## FAQ – Ofte stillede spørgsmål

###

                                    Kræves der noget af mig?

Du skal være motiveret for at komme i job eller uddannelse – også selvom det er ganske få timer i starten (1-37 timer om ugen).

###

                                    Kan jeg være med, hvis jeg ikke ved, hvad jeg vil?

Ja – det er helt normalt. Vi hjælper dig med at finde ud af det.

###

                                    Hvor ofte skal jeg mødes med min kontaktperson?

Det aftaler vi sammen. Som udgangspunkt mødes vi hver eller hver anden uge.

###

                                    Skal jeg være “klar” før jeg starter?

Nej. Men indenfor de første 30 dage arbejder vi hen imod, at du er klar til at søge job, kontakte virksomheder, lave CV/ansøgninger eller lignende.

###

                                    Hvor lang tid varer et forløb?

Det er individuelt. Du kan være med, så længe det giver mening for dig og dit mål.

###

                                    Skal jeg starte i praktik først, eller kan jeg få et rigtigt job?

Nej. Det kan ind i mellem give mening at starte i praktik, men dette er efter aftale med dig og virksomheden. Målet vil altid være at du får en timeansættelse med løn.

###

                                    Hvad hvis jeg fortryder mit valg? Kan jeg stoppe igen?

Ja. Det er frivilligt at være med. Du kan altid stoppe eller ændre retning. Hvis du modtager ydelse, fortsætter du i en almindelig jobcenterindsats og får en ny rådgiver.

###

                                    Bliver min arbejdsplads informeret om mine udfordringer?

Det aftaler vi sammen. Vi deler kun det, der giver mening og hjælper dig.

###

                                    Kan jeg få hjælp til andet end job (fx struktur, angst, møde op)?

Ja. Vi hjælper også med det, der kan gøre det svært at komme i gang og holde fast.
