Skip til hoved indholdet
Corona: Tiltag og konsekvenser Siden opdateres løbende...

Corona: Tiltag og konsekvenser

Test af skoleelever

Her orienterer vi løbende om tiltag og konsekvenser i Kolding Kommune

On COVID-19, prevention and symptoms - in other languages

Vi er lykkedes med at få Corona smitten til at falde lidt i Kolding, men vi er ikke i mål. Så vi skal fortsat følge de kendte coronaråd om at holde afstand, se så få som muligt og ikke mindst testes.

Sundhedsmyndighederne opfordrer derfor til, at alle i Kolding Kommune bliver testet – også selv om du blev testet i sidste uge. 

Restriktioner, der gælder i hele landet. Overblik over restriktionerne.

 

Statens Serum Institut er i fuld gang med at indkalde og planlægge vaccinationer mod COVID-19. Det betyder, at du enten allerede har, eller snart får, mulighed for at blive vaccineret mod COVID-19.

Du vil modtage et brev i din e-boks eller med posten når det er muligt for dig at bestille tid. Vaccination mod COVID-19 er gratis og det er frivilligt, om du vil tage imod tilbuddet.

OBS! Vi oplever desværre for øjeblikket, at Sundhedsstyrelsen får afsendt tilbud om vaccination til borgere, der efterfølgende ikke kan booke tid på grund af svigtende leverancer.

I det tilfælde skal man kontakte Region Syds vaccinetelefon, telefon 9944 0717, alle dage inkl. weekend og helligdage, fra kl. 9-15

Tilbuddet om vaccination kommer ikke på samme tid til alle. Det skyldes dels at der stadigvæk er en smule usikkerhed omkring hvor mange vacciner Danmark kan få leveret, hvornår de ankommer, og samtidigt også fordi at der er lagt en plan for et vaccinationsprogram, der tilgodeser de mest sårbare borgere først.

Sådan bestiller du tid til vaccination mod COVID-19

Når du modtager et brev om at det er muligt for dig at bestille tid i din e-boks eller med posten, logger ind med dit NemID på www.vacciner.dk hvor du kan se ledige tider og vælge det vaccinationscenter, som du ønsker at blive vaccineret på. Du skal have to vaccinationer med 3-6 ugers mellemrum, og du skal booke tid til begge vaccinationer med det samme. Har du ikke NemID, kan du bestille en tid via vaccinetelefonen i Region Syd, telefon 9944 0717, alle dage inkl. weekend og helligdage, fra kl. 9-15

Du kan læse mere om hvordan selve vaccinationen foregår, hvordan du skal forholde dig efter vaccinationen, hvor effektiv vaccinen er samt bivirkninger i hos Sundhedsstyrelsen: Om COVID-19 vaccination.

Egen transport anbefales

Du står som udgangspunkt selv for transport til vaccinationscenter. Vi anbefaler på det kraftigste, at du selv sørger for transport til vaccinationsstedet – f.eks. ved at få en pårørende til at hjælpe dig.

Ved egen transport har du mulighed for:

  • Selv at bestille og få en tid til vaccination, som passer dig
  • Undgå transport sammen med andre
  • Undgå ventetid

Er det ikke muligt ved egen hjælp eller med hjælp fra pårørende, fordi du har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge hjælp hos kommunen.
Hvis du vælger at blive transporteret til kommunens vaccinationscenter, står kommunen også for at booke tid for dig. Du har desværre ikke mulighed for at bestemme hverken dagen eller tidspunktet selv. Du må desuden påregne ventetid før og efter vaccination.

Hvis du har spørgsmål angående transport, så kontakt Kolding Kommune på tlf. 79 79 12 34 på hverdage mellem kl. 10 og 14.

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod COVID-19, fordi vaccinen beskytter mod at blive smittet og syg af COVID-19.

Hvor kan du finde svar på dine spørgsmål?

Hvis du har generelle spørgsmål om vaccinationsprogrammet mod COVID-19, kan du ringe til den fælles COVID-19 hotline på telefon 70 20 02 33.

Undervisning i elevernes stamklasser og antallet af voksne, som møder klassen i løbet af en skoleuge, vil være begrænset med henblik på at begrænse smitterisiko.

Herunder kan du se, hvad den yderligere genåbning kommer til at betyde.

0. - 4. klasse
Fuldt fysisk fremmøde som hidtil.

5. – 10. klasse
Eleverne må møde i skole i 50% af skoletiden. Udgangspunktet er, at eleverne er i skole den ene uge og undervises virtuelt hjemmefra den næste uge.

Specialområdet

Her kører skolerne videre med den struktur og de retningslinjer, som de hidtil har brugt.

Fortsat opfordring til test (ikke et krav)

Regeringen og Epidemikommissionen har en kraftig opfordring til test af de ældste elever.

Retningslinjer for test og samtykke

  • Der er en kraftig opfordring til, at elever på 12 år og derover har et negativt testresultat, som er højst 72 timer gammelt, inden de møder i skole igen.
  • Man skal ikke fremvise dokumentation for negativt testsvar for at møde på skolen.
  • Elever fra 12 år og op får tilbud om test på skolen to gange om ugen.
  • For elever op til 15 år, skal forældre have givet samtykke, hvis eleven skal testes på skolen. Hvis I ikke allerede har modtaget en samtykkeerklæring findes den på AULA eller spørg skolen.
  • Samtykkeerklæringerne behandles som personfølsomme oplysninger og gives til testpersonalet, som administrerer, hvem der må testes og ikke testes.
  • Hvis du lader sit barn teste andetsteds end på skolen, eller ikke ønsker at lade dit barn teste, behøver du ikke give samtykke.
  • Elever der skal testes, skal medbringe deres sygesikringskort.
  • Hvis en kvik-test viser coronasmitte, skal der efterfølgende laves en PCR test for at afklare, om der er tale om en virusvariant.

Alle kommunale indendørs fritids- og idrætsfaciliteter er lukket. Det betyder bl.a. at:

Alle kommunale haller, gymnastiksale, fag- og klasselokaler m.v. lukkes.
Kolding Uddannelsescenter (KUC) lukkes.
Alle kommunale klubfaciliteter herunder omklædningsfaciliteter og toiletter lukkes.
Alle indendørs fritidsaktiviteter, som legelande, svømmehaller, fitnesscentre, spillehaller og foreningslokaler mv. lukker.

Professionelle idrætsudøvere kan fortsat anvende indendørsarealer, som er lukket for offentligheden.

Aktivitetscentre og daghjem er foreløbigt lukket.

De, der er visiteret til tilbud på daghjem og i aktivitetscentre, tilhører typisk den gruppe borgere, der tilbydes vaccination netop nu. Vi håber derfor snarest muligt, at vi kan vende tilbage til almindelige forhold igen.

Hjemmehjælpen vil være opmærksomme på, om den enkelte borger har særlige behov de dage, hvor han eller hun nu ikke kan komme i aktivitets- tilbud.

Samtlige cafeterier på Seniorområdet er lukket indtil videre pga. corona.

Da det er obligatorisk at anvende mundbind eller visir, udleverer Kolding Kommune gratis mundbind til udvalgte grupper af borgere.

Tilbuddet om gratis mundbind er udelukkende for de borgere, for hvem det vil være en væsentlig økonomisk byrde selv at anskaffe sig mundbind. Regeringen har defineret målgruppen for tilbuddet som blandt andet kontanthjælpsmodtagere, personer på integrationsydelse og socialt udsatte. Der vil blive udleveret op til 20 mundbind ad gangen.

Mundbind udleveres fra

  • kommunale og private væresteder
  • Jobcentret, Dieselvej, Kolding
  • Borgerservice, Bredgade, Kolding
  • Socialforvaltningen, Nicolaiplads, Kolding
  • Lunderskov Bibliotek
  • Christiansfeldcentret

By- og Udviklingsforvaltningen på Nytorv i Kolding er foreløbig lukket for personlig henvendelse. Det er kun muligt at komme ind, hvis du har en aftale.

Lønmodtagere og selvstændige

Formålet med ordningen er at sikre forsørgelse til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ved pasning af børn, der er smittet med covid-19, eller hjemsendt på grund af et eller flere konkrete smittetilfælde med covid-19 i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v.
Med ordningen indføres en midlertidig ret til barsels dagpenge til lønmodtagere og selvstændige. Ordningen administreres af Udbetaling Danmark, og lovens almindelige regler om f.eks. klageadgang gælder.
Ordningen er midlertidig og gælder fra den 29. september 2020 til og med den 31. december 2020.
Dette er nu forlænget til 28. februar 2021. Du kan passe dit barn på denne ordning i op til 10 dage.

Barnet skal

  • være hjemsendt som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v., eller
  • være konstateret smittet med covid-19.

Ordningen omfatter ikke generelle hjemsendelser på grund af en politisk beslutning om at lukke skoler ned.

Se hvordan du søger dagpenge ved pasning af børn pga covid-19

Ledige dagpengemodtagere

§ 4. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet fraviges følgende forpligtelser for arbejdsløshedskasserne og deres medlemmer efter bekendtgørelse nr. 1172 af 25. november 2019 om rådighed:
Stk.1. Til og med den 31. december 2020 kan a-kasserne vælge, om samtaler med medlemmerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.
Stk. 2. Et medlem kan få dagpenge, uanset medlemmet ikke kan overtage arbejde eller deltage i samtaler, aktiviteter eller tilbud, der forudsætter fysisk fremmøde, jf. §§ 7-12, hvis det skyldes, at medlemmet ikke har pasningsmulighed for et eller flere børn.
Dette er blevet forlænget frem til 28. februar 2021
Ledige dagpengemodtagere kan således få arbejdsløshedsdagpenge ved manglende pasningsmulighed.

Du kan forhøre dig nærmere hos din jobrådgiver.

I visse situationer kan du få stillet en isolationsbolig til rådighed. Det gælder:

  • Hvis du er smittet med coronavirus
  • Hvis du er nær kontakt til en smittet med coronavirus og afventer svar på tests på dag 4 og 6

I begge tilfælde kan du få stillet en isolationsbolig til rådighed uden beregning.
Hvis du har brug for en isolationsbolig, fordi du er indrejst i Danmark og skal isolere dig i den forbindelse, kan du også få stillet en isolationsbolig til rådighed - dog skal du selv betale for den.

Kriterierne for, om du kan få en bolig, er derudover følgende:

  1. Du skal være konstateret smittet med corona og have haft kontakt til din læge.
  2. Du skal kunne opholde dig alene og klare dig selv under din sygdom
  3. Dit behov skyldes, at du deler hustand med:
    • Mange personer på et lille areal og/eller uden optimal rumadskillelse,
    • Én eller flere, som har vanskeligt ved at samarbejde med den smittede om at følge myndighedernes anbefalinger om isolation i hjemmet, f.eks. på grund af sociale problemer eller kognitiv funktionsnedsættelse, eller én eller flere personer i øget risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb ved covid-19
    • Personer i øget risiko, som det er vanskeligt at sikre hensigtsmæssig isolation fra.
  4. Du skal have afsøgt andre muligheder for at du kan være isoleret fra de øvrige personer i din hustand.

Kan svare ja til ovenstående, så ring på tlf. 79 79 80 20 mellem kl. 9 og 18 alle ugens dage.

Se i øvrigt Sundhedsstyrelsens pjece om information om frivilligt isolationsophold uden for hjemmet.

Det er et krav, at alle passagerer over 12 år skal bære mundbind eller visir i busser, tog og i flextrafikken. Kravet gælder også ved stoppesteder og på bus- og togstationer.

For at overholde afstandskravet på to meter anbefales man ikke at sidde ved siden af eller overfor hinanden - medmindre man er fra samme husstand. Desuden opfordres alle passagerer til at vise hensyn til chaufføren og så vidt muligt benytte midterdørene og bagdørene til både ind- og udstigning. Der lukkes for al indstigning via fordøren.

Det er ikke muligt at købe sin billet med kontanter i bus/flextrafik, for at minimere risikoen for smitte af både passagerer og chauffører.

Hold dig orienteret og få nærmere info på Sydtrafiks hjemmeside - www.sydtrafik.dk/corona

Jobcentret er åbent for fysisk fremmøde. Her gives generel vejledning, ligesom der henvises til telefonisk kontakt til rådgiver.
Det betyder f.eks. at der tages imod ansøgninger og gives vejledning i forbindelse hermed og der udleveres telefonnumre i de tilfælde hvor borgeren har brug for direkte kontakt til rådgiver.
Alle planlagte samtaler foregår, så vidt det er muligt, telefonisk. Den virksomhedsrettede indsats opretholdes under fuld hensyntagen til virksomhederne.

Jobcentret kan kontaktes på tlf.: 79 79 86 86

Som følge af COVID-19 og de forøgede restriktioner er beskæftigelsesindsatsen fortsat delvist suspenderet til og med 7. februar 2021. Dette har betydning for blandt andet etablering af nye virksomhedspraktikker og løntilskud, samt hvordan man deltager i f.eks. samtaler.”

  1. Ændringerne som følge af nye coronarestriktioner gælder til og med 7. februar 2021
  2. Ledige kan ikke sendes ud i nye nyttejob, nye virksomhedspraktikker eller nye løntilskud
  3. Alle nuværende nyttejob lukkes ned
  4. Igangværende praktikker og løntilskud kan fortsætte, hvis den ledige selv ønsker der.
  5. Ledige skal fortsat stå til rådighed for jobsøgning og skal deltage i digitale samtaler
  6. Ledige kan fortsat deltage i opkvalificering, hvor undervisningen som udgangspunkt skal foregå digitalt.
  7. Forløb hos private udbydere (vejledning og opkvalificeringsforløb) videreføres og oprettes kun, hvis de kan foregå digitalt. Er der kurser, der er åbne for fysisk fremmøde, vil det dog være muligt at give den type kursus, hvis der er en arbejdsgivererklæring om, at den ledige ansættes ordinært efter opkvalificeringen.

Hvis du er blevet ledig, så er der hjælp at finde her.

Du skal som opsagt melde dig ledig.

Er du berettiget til dagpenge skal du melde dig ledig på jobnet.dk og kontakte din A-kasse.

Er du ikke berettiget til dagpenge, skal du søge om kontanthjælp.

Når vi har din ansøgning, vil du blive kontaktet telefonisk af en medarbejder der sammen med dig vil sørge for at al dokumentation er på plads. Denne medarbejder vil herefter behandle din ansøgning hurtigst samt svare på eventuelle spørgsmål.

Er du forhindret i at søge digitalt eller har du ikke NemID, kan du kontakte os på 79 79 86 86.

Har du ingen fast indtægt, skal du først søge om uddannelseshjælp eller kontanthjælp inden du søger om enkeltydelse.

Du kan søge om enkeltydelse når alle andre muligheder er prøvet. Det betyder at du skal have forsøgt at låne pengene andetsteds inden du søger om enkeltydelse.

Har du derfor mulighed for at optage et SU-lån, banklån eller lån i den nærmeste familie, skal dette forsøges først.

Hvis du som virksomhed har brug for råd og vejledning, kan du kontakte Jobcentret i Kolding på tlf. 79 79 74 00 eller via vservice@kolding.dk.

Se mere om Hjælp til virksomheder

om

  • Arbejdsfordeling som alternativ for afskedigelse
  • Udvidet ret til arbejdsgiverrefusion og sygedagpenge til selvstændige
  • Midlertidig lønkompensation
  • Kompensationsordninger for virksomheders faste udgifter og for selvstændige

Kulturinstitutioner skal holde indendørsarealer lukket for offentligheden. Det gælder blandt andet teatre, koncertsale, spillesteder, museer, biografer, aftenskoler, daghøjskoler, folkeuniversitetet samt musik- og kulturskoler.

Koldingbibliotekerne har i et begrænset tidsrum åbent for afhentning af reserverede materialer og aflevering. Se mere på koldingbibliotekernes hjemmeside