Der bliver masser at give sig til, når 100-året for Genforeningen bliver markeret i Kolding Kommune i 2020. Kulturudvalget har uddelt midler fra Genforeningspuljen til aktører, som vil være med til at fejre Genforeningen, og der er både historieformidling, kunst, teater og musik blandt de støttede projekter.

Kulturudvalget i Kolding Kommune uddelt midler fra Genforeningspuljen – en pulje, som er lavet for at støtte den lokale markeringen af 100-året for Genforeningen i 1920.

Kolding Kommune har i alt modtaget 20 ansøgninger til Genforeningspuljen, og heraf har 10 projekter modtaget hel eller delvis støtte. Puljen er på 500.000 kroner, og der er søgt om støtte på i alt 1.332.000 kroner.

De ti projekter, som får støtte fra Genforeningspuljen er:

Grænseruten - På sporet af 56 års grænsehistorie
Produktion af materiale, der henvender sig til bilisten/cyklisten, der ønsker at udforske begge sider af den gamle grænse med grænseovergange. Ansøgt af Kongeaamuseet, som modtager 50.000 kr.

Genforenings korprojekt for Folkeskolens Mellemtrin 
Stort korprojekt for 3000 mellemtrins-elever i Kolding Kommune. Ansøgt af Kolding Musikskole, som modtager 50.000 kr.

Genforeningsfest i Christiansfeld
Genforeningsfesten holdes i forlængelse af den officielle fejring samme dag, og vil bestå af forskellige arrangementer, som vil henvende sig til borgere og besøgende/turister. Ansøgt af Christiansfeld Centret, som modtager 50.000 kr.

ERNA i krig - mere end en forestilling
En anderledes forestilling, som kombinerer teater og kulturhistorisk formidling ude i naturen. Forestillingen er et samarbejde mellem Mungo Park og Museet på Koldinghus. Ansøgt af Mungo Park, som modtager 70.000 kr.

Christiansfeld 1864-1920 – Byrundtur
En guidet byrundtur til poster besat med roller, hvor man får indblik i tiden fra 1864-1920 og dens aftryk netop i Christiansfeld. Ansøgt af Projektgruppe Christiansfeld 1864-1920 (Tyrstrup kirke m.fl., som modtager 15.000 kr.

Genforeningsmusical
Musical/syngespil, som inddrager lokalbefolkningen, både de musikalsk udøvende og publikum. Ansøgt af Tyrstrup, Fjelstrup og Vejstrup kirke, som indstilles til 35.000 kr.

STEMMEboksen
Stemmeboksen er en vandreinstallation, der kan bevæge sig fra by til by i hele det syddanske område, men som i særlig grad vil optræde i Kolding. Installationen vil zoome ind på helt almindelige mennesker, som levede i grænseområdet mellem 1864 og 1920. Kolding Stadsarkiv modtager 50.000 kr.

Omkring STEMMEBOKSEN - demokrati og grænser før og nu
Udstillingen forener kunst og historieformidling og er et samarbejde mellem Kolding Kunstforening, Kolding Fotoklub og Kolding Stadsarkiv – samt installationsprojektet ”STEMMEBOKSEN. Kolding Kunstforening modtager 40.000 kr.

Genforeningskoncert med Musica Ficta
Koncert med en af Danmarks bedste vokalgrupper - Musica Ficta - under ledelse af dirigent Bo Holten. Bag arrangementet står Klassisk Christiansfeld, som har fået tilsagn om en underskudsgaranti på 17.000 kr.

Grænseløse sting
Kunstprojekt på Trapholt, hvor 800 borgere sammen skaber et broderet kunstværk om grænser. Projektet er inspireret af broderier, der blev udført i sønderjyske hjem i forbindelse med genforeningen, Trapholt modtager 100.000 kr. til projektet.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey