---
title: "Om Redux – Affald og Genbrug"
date: "2026-02-05"
created: "2025-06-13"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Erhverv](https://www.kolding.dk/erhverv)

                    [Affald og genbrug](https://www.kolding.dk/erhverv/affald-og-genbrug)

                    [Affaldssortering for virksomheder](https://www.kolding.dk/erhverv/affald-og-genbrug/affaldssortering-for-virksomheder)

                [Om Redux – Affald og Genbrug](https://www.kolding.dk/erhverv/affald-og-genbrug/affaldssortering-for-virksomheder/om-redux-affald-og-genbrug)

# Om Redux – Affald og Genbrug

                ![Tre genbrugsvejledere p&#xE5; Kolding Nord Genbrugsplads](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/2963e1d8-a497-4d75-7aae-08db4bd545ad?width=800)

Redux – Affald og Genbrug står for indsamling af 10 typer affald hos borgerne og drift af fem genbrugspladser i Kolding Kommune.

Affaldsområdet spiller en afgørende rolle, når Kolding Kommune arbejder henimod at blive cirkulær kommune.

Vores kerneopgave er derfor, foruden den daglige drift, at gøre det nemmere for borgerne at sortere deres materialer korrekt, så mere bliver sendt til genbrug og genanvendelse og færre ting bliver sorteret til forbrænding.

I 2023 blev:

- en fjerdedel af de 71.000 ton affald, Redux håndterer, sendt til forbrænding.
- 71 % sendt mod genanvendelse.
- Men direkte genbrug udgjorde kun 0,6 % af mængderne.

Derfor sætter Redux i de kommende år endnu mere fokus på at øge andelen af direkte genbrug. Der vil løbende blive fulgt op på data og mængder [på siden Affaldsdata](https://www.kolding.dk/borger/affald-og-genbrug/affald-og-genbrug-i-tal-og-procent/affaldsdata "https://www.kolding.dk/borger/affald-og-genbrug/affald-og-genbrug-i-tal-og-procent/affaldsdata")

## Digitale tjenester gør borgernes hverdag lettere

Redux tilbyder også en række digitale løsninger, som skal gøre det lettere for borgerne at sortere affaldet og komme af med det. Blandt andet:

- [Genbrug 24-7, døgnåbne genbrugspladser](https://www.kolding.dk/MOLIRIPAGE/dc1e5d0b-709d-4540-9b4d-3b9a7844de67 "Genbrug 24-7, døgnåbne genbrugspladser"): Genbrugspladserne holder døgnåbent for borgere og erhverv, der har tilmeldt sig ordningen Genbrug 24-7. Det er også muligt at aflevere farligt affald uden for de bemandede åbningstider.
- [AffaldsApp](https://affaldsapp.dk/kolding/ "AffaldsApp"): Appen giver borgeren fuldt overblik over affaldsordningen.
- [Beskedservice](https://www.kolding.dk/MOLIRIPAGE/1f1cc5bb-892c-49d5-bdcf-be0db800bc46 "Beskedservice"): Borgeren får besked på telefonen, dagen før skraldemanden kommer forbi.

## Redux – Affald og Genbrug har godt 90 medarbejdere, som:

- Håndterer 71.000 tons affald og omsætter for 113 mio. kr. årligt.
- [Står for driften af fem genbrugspladser](https://admin-beta.moliri.dk/MOLIRIPAGE/dc7b4c48-0f8d-4379-a6c1-ff4f9f9c9ec6 "Står for driften af fem genbrugspladser")
- Tømmer mere end 1.500 miljøstationer
- Sørger for, at 32.000 skraldespande bliver tømt – og [flere er på vej i efteråret 2025](https://admin-beta.moliri.dk/MOLIRIPAGE/ce0b0ac5-64ba-49f5-9170-cf4ccc6994a2 "flere er på vej i efteråret 2025"), hvor hele kommunen skal kunne sortere 10 typer affald hjemmefra.
- Sikrer, at affaldet på genbrugspladserne lander hos de rette virksomheder til genanvendelse.

### Fakta om afdelingen Redux – Affald og Genbrug

Kontakt Redux hvis du har spørgsmål til din affaldsordning, eller du ikke har fået hentet affald, på telefonnummer 79 79 71 00 eller redux@kolding.dk

- Organisation: Afdelingen er en del af By- og Fællesforvaltningen i Kolding Kommune. 90 medarbejdere, 60 i driften, 30 i administrationen
- Årlig omsætning: ca. 113 mio. kr
- Afdelingschef Dennis Porsgaard Rasmussen
- Politisk udvalg: [Plan og Teknik](https://www.kolding.dk/MOLIRIPAGE/bd0499f5-009a-4cac-9356-731cbaded8f6 "Plan og Teknik")

### Sådan kontakter du os

Redux – Affald og Genbrug

Bronzevej 3

, 6000 Kolding

[79 79 71 00](tel:79%2079%2071%2000)

[Giv besked fra siden Mit Affald](https://kolding.infovision.dk/public/selectaddress)

#### Telefontider:

Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-16.30

Følg os på [Facebook](https://www.facebook.com/reduxkolding "Facebook") og [Instagram](https://www.instagram.com/reduxkolding "Instagram")(@reduxkolding)

[Tilmeld nyhedsbrev](https://www.kolding.dk/MOLIRIPAGE/d7aa4a6c-c34e-4f84-a2f7-f2641aa4b6e2 "Tilmeld nyhedsbrev") (vælg affald og genbrug)

#### Selvbetjening:

- [AffaldsApp](https://www.affaldsapp.dk/kolding/ "AffaldsApp")
- [Beskedservice](https://kolding.infovision.dk/public "Beskedservice")
- [Send sikker besked (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/55301f9d-e6ac-430b-8320-6dfac6a31d1c/27814c48-a698-42e9-b290-ee775d936adb/ "Send sikker besked (borger.dk)")
