Virksomheder kan benytte fire genbrugspladser i kommunen. Det er muligt at komme med affaldet døgnet rundt med Genbrug 24-7 Erhverv. Vejekort kan bestilles nederst på denne side.
Når du bruger genbrugspladserne gælder følgende:
- Dit køretøj må max have en tilladt totalvægt på 3.500 kg for at have adgang til pladserne. Køretøjet kan dog medbringe en påmonteret trailer.
- Affaldet skal være sorteret, og personalets anvisninger samt ordensreglementet for pladsen skal følges.
- Som virksomhed kan du kun aflevere affald, der er omfattet af producentansvar (elektronikaffald, lyskilder m.m.) i mængder, der svarer til en husstands.
- Bærbare batterier og bilbatterier kan uden beregning afleveres på genbrugspladsen.
Udnyt hele genbrugspladsens åbningstid på Gejlhavegård
Kolding er blevet et af knudepunkterne for corona-vaccinationerne i Region Syddanmark. Et nyt vaccinationscenter er etableret på Gejlhavegård 18, umiddelbart overfor Kolding Syd Genbrugsplads.
Derfor opfordrer vi til, at du kommer på genbrugspladsen om morgenen eller om aftenen for at undgå kødannelse.
- Der er adgang døgnet rundt, når du er registreret bruger af Genbrug 24-7 Erhverv.
- Du kan også med fordel køre til en af kommunens andre genbrugspladser.