Kom ind på genbrugspladsen uden for den bemandede åbningstid.

Ved hjælp af Genbrug 24-7 kan du også aflevere farligt affald uden for den bemandede åbningstid på Vamdrup Genbrugsplads. Læs mere om Farligt Affald 24-7.

Du kan komme ind på genbrugspladsen uden for den bemandede åbningstid, hvis din virksomhed har registreret sig til Genbrug 24-7.

Kør på genbrugspladsen, når du vil

Siden 2017 har det været muligt for private borgere i Kolding Kommune at registrere sig Genbrug 24-7 med sit private NemID og dermed få adgang til genbrugspladserne uden for den bemandede åbningstid.
Nu kan du registrere din virksomhed med virksomhedens NemID.

 

Brug virksomhedens NemID

Der er ingen begrænsning for, hvor mange ansattes telefonnumre, du kan registrere på din virksomheds NemID. Et telefonnummer kan kun registreres en gang. Så hvis din medarbejders telefonnummer er tilmeldt ordningen for private borgere, kan den ikke tilmeldes igen, men vedkommende må gerne bruge Genbrug 24-7 til aflevering af erhvervsaffald. Det skal bare vejes ind.

 

Adgang med SMS og vejekort

I øjeblikket er det kun muligt at åbne bommen med en SMS, men der arbejdes på, at virksomheder også skal kunne komme ind ved hjælp af appen ’Affald Kolding’.

På Gejlhavegård skal du kun bruge dit vejekort for at komme ind. Her skal du blot sørge for, at dit vejekort er gyldigt.

Det er vigtigt, at du fortsat husker at veje ind og ud.

 

Sådan virker Genbrug 24-7

Når du holder foran bommen ved genbrugspladsen, skal du:

Køre hen til det afmærkede område foran bommen
Sende en sms, med teksten '247' til:

20 15 15 84 (Bronzevej 4, Kolding)
20 15 85 64 (Gejlhavegård 12, Kolding)
20 16 27 34 (Østermarksvej 2 A, Vamdrup)
20 16 44 74 (Arlavej 7, Christiansfeld)

 

Særligt for Lunderskov

Du kan bruge genbrugspladsen i Lunderskov fire dage om ugen fra kl. 13-17.30:

Mandag: Lukket

Tirsdag: 13-17.30: Pladsen er bemandet

Onsdag: Lukket

Torsdag: 13-17.30: Pladsen er ubemandet, adgang med mobiltelefon.

Fredag: 13-17.30: Pladsen er ubemandet, adgang med mobiltelefon

Lørdag: 13-17.30: Pladsen er ubemandet, adgang med mobiltelefon

Søndag: Lukket

 

Når du holder foran bommen ved genbrugspladsen Slugten 6, skal du:

  • Køre hen til det afmærkede område foran bommen
  • Sende en sms, med teksten 247 til telefonnummer:
    20 16 07 24. Voila! Bommen går op.

 

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey