Skip til hoved indholdet

Alkoholbevilling

Fadøl skænkes fra fustage

Hvis du vil servere alkohol, er det et krav, at du har en alkoholbevilling.

Sådan får du en alkoholbevilling

Hvis du har en restauration eller anden virksomhed, hvor du gerne vil servere alkohol herunder øl og vin, er det et krav, at du har en alkoholbevilling.

For at søge en alkoholbevilling skal du udfylde et skema, som sendes til Sydøstjyllands Politi. Det gælder også, hvis du skal have fornyet en alkoholbevilling eller have godkendt en bestyrer,

Du finder diverse skemaer samt oplysninger om, hvordan de skal indsendes, på Politiets hjemmeside om ansøgning af alkoholbevillinger.

Ansøgningsskemaerne kan også, hvis det ønskes, sendes til Bevillingsnævnet, Nytorv 11, 6000 Kolding.

Det er Bevillingsnævnet, der giver de permanente alkoholbevillinger. Bevillingsnævnet holder møde én gang om måneden. Der er ingen møder i juli måned. Møderne er ikke offentlige.

Bevillingsnævnets medlemmer

Alkohol til arrangementer - lejlighedsbevilling

Hvis du gerne vil servere alkohol ved enkeltstående arrangementer, skal du søge en lejlighedstilladelse hos politiet. Læs mere om og søg en lejlighedstilladelse.

Fælles Restaurations- og bevillingsstrategi for Sydøstjyllands Politikreds

Kolding, Fredericia, Vejle, Billund, Hedensted, Horsens og Skanderborg har sammen med Sydøstjyllands Politi udarbejdet en Fælles Restaurations- og bevillingsstrategi for Sydøstjyllands Politikreds.

Formålet med strategien er blandt andet at skabe tryghed og sikkerhed i restaurationsmiljøet og samtidig skabe gennemsigtighed i arbejdet med restaurations- og bevillingsområdet.

Restaurationsområdet er et dynamisk område, hvor også lovgivningen løbende justeres, og derfor bliver strategien løbende opdateret.

Restaurations- og bevillingsstrategien indeholder, udover selve strategien, også forslag til narkopolitik, forslag til alkoholpolitik samt støjgrænse til miljøkrav. Disse er vilkår, som restaurationerne kan få tilknyttet deres alkoholbevilling.

Ansøgning om alkoholbevillinger og bevillingsstrategi på restaurationsområdet

Kontakt

Sekretariatet
Joan Flarup Hansen
Nytorv 11
, 6000 Kolding

Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.

Kontakt

Sekretariatet
Teamkoordinator: Susanne Jensen
Nytorv 11
, 6000 Kolding

Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje