Få byggetilladelse af kommunen, før byggeriet startes.

Vil du bygge, er der mange ting, du skal være opmærksom på.

I skal sørge for at få byggetilladelse af kommunen, før byggeriet startes. Vær opmærksom på, at der skal betales et gebyr for at få en byggetilladelse.


Ansøg om byggeri med Byg & Miljø

Hvis du skal søge om tilladelse til et byggeri, skal du bruge Byg & Miljø.

Byg & Miljø er en national hjemmeside, der gør det nemmere for borgere og virksomheder at ansøge om byggeri. Du kan søge på vegne af dig selv, men du kan også vælge at give din rådgiver adgang til din ansøgning.

En ansøgning om nyt byggeri kan være meget kompliceret. Derfor kan du løbende gemme din ansøgning i Byg & Miljø, indtil du har besvaret de spørgsmål, som er nødvendige for din ansøgning.

For at kunne indsende din ansøgning skal du bruge dit NemID.

Mange virksomheder med medarbejdere som dagligt anvender Byg og Miljø, oplever ofte problemer ifm. med at medarbejdere enten forlader virksomheden, bliver sygemeldt eller lignende, da det så betyder, at de øvrige medarbejdere ikke kan tilgå og håndtere de projekter som vedkommende har arbejdet med.

Der er nu udviklet en funktionalitet i Byg og Miljø som gør det muligt for virksomhedens administrator, at foretage en opsætning som bevirker, at medarbejderne i virksomheden kan enten se hinandens projekter eller se og skrive i hinandens projekter (det vil sige reelt overtage og redigere i en andens projekt).

For at opnå denne funktionalitet, skal virksomhedens administratorer opsætte rettigheder i Virk.dk under menupunktet ”Virksomhedsopsætning”.

Der er to opsætningsmuligheder:

 

  • ”Læserettigheder for alle medarbejdere”

  • ”Skrive- og læserettigheder for alle medarbejdere”.

Bemærk, at der ikke er mulighed for kun at tildele rettigheden til enkelte medarbejdere i virksomheden, men at alle medarbejdere som anvender Byg og Miljø vil få samme rettigheder.

Når virksomhedens medarbejdere efterfølgende tilgår Byg og Miljø, vil de på fanebladet have to valgmuligheder:

 

  • ”Mine projekter” som indeholder de projekter som vedkommende selv har oprettet.

  • ”Min virksomheds projekter” hvoraf alle virksomhedens øvrige projekter ligger.

Såfremt ingen af de to muligheder er afkrydset (hvilket er standarden) vil hver enkelt medarbejder som hidtil kun have adgang til egne sager.

 

 

 

 

Der opkræves gebyr efter timeforbrug for sager behandlet i byggesagsafdelingen. Det betyder blandt andet, at der opkræves gebyr efter den tid der anvendes i forbindelse med forhåndsdialoger, byggeansøgninger og anmeldelser.

I Betalingsvedtægten for byggesager kan du se en nærmere beskrivelse af timesatser og bestemmelser om gebyropkrævning.

Hvis du har en generel forespørgsel eller har brug for vejledning omkring byggeri i øvrigt, er vi naturligvis behjælpelige uden, at der opkræves gebyr.

Du kan få svar på din forespørgsel ved at sende os en e-mail eller henvende dig i butikken. Hvis du bestiller en tid hos vores byggesagsbehandlere, har vi mulighed for at forberede os og derved hjælpe hurtigere og mere effektivt, så du får den bedst mulige vejledning. Du kan bestille en tid via linket i boksen 'Tidsbestilling'.

Der er kommet nye regler for ansøgning om transportable konstruktioner og indretning af camping-, festival- og salgsområder, der ikke er omfattet af campingreglementet.

Med virkning fra 1. juli 2016 er det ikke længere brandmyndigheden, der skal behandle ansøgninger om ovennævnte områder.

Ansøgninger herom skal sendes til Byggesagsafdelingen på e-mail til byggesag@kolding.dk.

Det betyder, at det fra 1. juli 2016 er kommunalbestyrelsen der stiller driftsmæssige krav til transportable telte og konstruktioner, camping-, festival-, og salgsområder.

Det fremgår af bygningsreglementet 2015, kap. 1.3.5 og kap. 1.3.6, hvornår de driftsmæssige krav til transportable telte og konstruktioner, camping-, festival- og salgsområder finder anvendelse.


Transportable konstruktioner

Reglerne findes i BR 15 § 1.3.5.

De transportable telte og konstruktioner der er oplistet i bilag 2, skema 1 i bygningsreglementet, må ikke opstilles uden forudgående byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Transportable telte og konstruktioner kan dog opstilles uden, at der foreligger byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis det transportable telt eller den transportable konstruktion er certificeret efter reglerne i bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner.

Opstilling af transportable konstruktioner skal dog anmeldes til kommunalbestyrelsen, hvis den transportable konstruktion anvendes af mere end 150 personer.

Man kan læse mere om certificeringsordningen af transportable telte og konstruktioner her:

http://bygningsreglementet.dk/file/550021/vejledning_om_certificeringsordning.pdf


Campingområder

Reglerne findes i BR 15 § 1.3.6.1

Kravene afhænger af arealet og hvor mange personer der anvender området.

Campingområder, som har et samlet areal på indtil 1.000 m², og som benyttes af flere end 150 overnattende gæster, skal placeres, indrettes og bruges i overensstemmelse med kapitel 5.7.

Campingområder med et areal på mellem 1.000 m² og 3.000 m² skal anmeldes til kommunalbestyrelsen og skal placeres, indrettes og bruges i overensstemmelse med kapitel 5.7.

Campingområder, som har et samlet areal på over 3.000 m² skal have en godkendelse af kommunalbestyrelsen og skal placeres, indrettes og bruges i overensstemmelse med kapitel 5.7.


Festival- og salgsområder

Reglerne findes i BR 15 § 1.3.6.2.

Kravene afhænger af arealet og hvor mange personer der anvender området.

Festival- og salgsområder med et samlet areal på indtil 1.000 m² skal placeres, indrettes og bruges i overensstemmelse med kapitel 5.7.

Festival- og salgsområder med et samlet areal på over 1.000 m² skal have en godkendelse af kommunalbestyrelsen og skal placeres, indrettes og bruges i overensstemmelse med kapitel 5.7.


Sagsbehandling

Anmeldelse og ansøgninger om ovennævnte forhold sendes til byggesag@kolding.dk mindst 3 uger inden arrangementets afholdelse.

Der skal som hidtil foretages brandsyn af forsamlingstelte, camping-, festival-, og salgsområder med hjemmel i beredskabslovgivningen og brandsynsbekendtgørelsen.

Der opkræves gebyr efter timeforbrug for sager behandlet i byggesagsafdelingen. Det betyder blandt andet, at der opkræves gebyr efter den tid, der anvendes i forbindelse med byggeansøgninger og anmeldelser.

I Betalingsvedtægten for byggesager kan du se en nærmere beskrivelse af timesatser og bestemmelser om gebyropkrævning.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey
Denne hjemmeside bruger cookies.
Læs vores cookie-information Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter
Cookies