---
title: "Stormøder med erhvervslivet"
description: "Stormøderne er en del af arbejdet med at gøre Kolding til Syddanmarks stærkeste erhvervskommune."
date: "2026-06-25"
created: "2026-06-25"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Erhverv](https://www.kolding.dk/erhverv)

                    [Erhvervsudvikling](https://www.kolding.dk/erhverv/erhvervsudvikling)

                [Stormøder med erhvervslivet](https://www.kolding.dk/erhverv/erhvervsudvikling/stormoeder-med-erhvervslivet)

# Stormøder med erhvervslivet

        ![Borgmester Jakob Ville taler til et storm&#xF8;de med erhvervlivet](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/edd1a25d-9acb-43f1-1e1d-08ded2bb72e3?width=800)

            Borgmester Jakob Ville taler til et af stormøderne.

Stormøderne er en del af arbejdet med at gøre Kolding til Syddanmarks stærkeste erhvervskommune.

Gennem vores stormøder med erhvervslivet sætter vi en klar, fælles retning, hvor dialog bliver til konkrete handlinger og ambitiøse mål.

På stormøderne samler vi virksomheder, organisationer og kommunen om fælles ambitioner og konkrete indsatser, der skal gøre Kolding til Syddanmarks stærkeste erhvervskommune.

## De fem hovedindsatser

1. Tiltrækning af arbejdskraft og uddannelser
2. Arbejdet for en attraktiv og levende by
3. Styrket fokus på den gode erhvervsservice og attraktive rammer for erhvervslivet
4. Kommunikation og branding af Kolding
5. Tydelig og langsigtet planlægning

## Syddanmarks stærkeste Erhvervskommune

Vores konkrete målsætninger er:

- at Kolding Kommune skal være nr. 1 i IRIS Groups erhvervsmåling i Syddanmark senest i 2030 (i dag er Kolding nr. 17 i Danmark og nr. 3 i Syddanmark)
- at Kolding Kommune opnår markant fremgang i DI’s erhvervsklimamåling – med en målsætning om en top 20-placering senest i 2030 og en top 10-placering senest i 2035. (I dag er vi nr. 41 ud af 98 kommuner.)

## Rådgivende ambassadørgrupper

De nye ambassadørgrupper skal bidrage med viden, input og handling inden for tre af de indsatsområder, som erhvervslivet har peget på som afgørende for, at Kolding bliver Syddanmarks stærkeste erhvervskommune:

- Tiltrækning af arbejdskraft og uddannelser
- Arbejdet for en attraktiv og levende by
- Kommunikation og branding af Kolding

Tilmeldingen er overstået, og nu skal grupperne sammensættes. Når grupperne er sammensat, indkaldes til et opstartsmøde, hvor arbejdsform, mødekadence, output mv. fastsættes.

[Samlet præsentation til erhvervsmødet 2. juni 2026](https://www.kolding.dk/p/MOLIRIMEDIA/4cb02a0e-171e-4cb8-bbc6-08ded2c3e772)

                https://www.kolding.dk/erhverv/erhvervsudvikling/videoer-om-bosaetning-og-erhvervsambitioner
