Jobcenter Kolding 

Ny Mesterlære

 

Få en elev, der er klar til at arbejde Når du har en elev i Ny Mesterlære, er det dig, der lærer eleven op i din virksomhed, og dig, der har det uddannelsesmæssige ansvar for eleven.

Ny Mesterlære kombinerer den traditionelle mesterlære med nutidens vekseluddannelser, og eleven begynder sin uddannelse i din virksomhed med det samme fremfor i et grundforløb på en erhvervsskole. Ny Mesterlære er derfor den indgang til en erhvervsuddannelse, hvor eleven tilbringer mest tid ude hos dig på arbejdspladsen, og en god mulighed for dig, der gerne vil have så meget tid som muligt til at lære eleven op i din egen virksomhed.

Sådan får du en elev i Ny Mesterlære

Hvis du ønsker at tage en elev i Ny Mesterlære, skal din virksomhed først være godkendt som praktiksted enten af det faglige udvalg for uddannelsen eller af erhvervsskolen. Du kan kontakte din lokale erhvervsskole for yderligere information eller os. Hvis du ikke har en elev på hånden, så kan du slå en elevplads op på Praktikpladsen.dk, kontakte praktikcenteret på din lokale erhvervsskole eller booke et møde med uddannelseskonsulenterne fra Jobcentret. Sammen med erhvervsskolen og eleven laver du en personlig uddannelsesplan for, hvad eleven skal nå at lære inden optagelse på hovedforløbet på erhvervsskolen. Du skal være opmærksom på, at der kan være overgangskrav forbundet med overgangen til hovedforløbet. Kravene afhænger af, hvilken uddannelse eleven er på. Du kan se, hvilke krav din elev skal opfylde på Uddannelsesguiden.dk eller blot spørge os.

 

Hjælp os med at forbedre vores hjemmeside!

Send din feedback til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


 

 

Er du up-to-date...?

Find os på

LinkedInFacebook


 

 

VIRKSOMHEDSKONTAKTEN

79 79 74 00

Eller send en mail til os på

vservice

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey