---
title: "Pulje for socialøkonomi og socialt ansvar"
description: "Pulje for socialøkonomi og socialt ansvar understøtter udmøntningen af de innovationsområder, der nu og fremover skal understøtte tilrettelæggelsen af fremtidens beskæftigelsesindsats"
date: "2026-04-15"
created: "2026-04-15"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Erhverv](https://www.kolding.dk/erhverv)

                    [Socialøkonomi](https://www.kolding.dk/erhverv/socialoekonomi)

                [Pulje for socialøkonomi og socialt ansvar](https://www.kolding.dk/erhverv/socialoekonomi/pulje-for-socialoekonomi-og-socialt-ansvar)

# Pulje for socialøkonomi og socialt ansvar

                ![H&#xE6;nder der giver liv til en plante](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/3156ad99-e59f-4b5e-7ce7-08db4bd545ad?width=800)

## Pulje for socialøkonomi og socialt ansvar

Kolding Kommune rummer et bredt netværk af socialøkonomiske og socialt ansvarlige virksomheder samt et stærkt frivilligt engagement. Hver især bidrager de aktivt og tager ansvar på deres egen måde. Når virksomheder og frivillige rækker ud, støtter op og arbejder målrettet med socialt ansvar, er de med til at skabe og styrke bæredygtige fællesskaber – både i arbejdslivet og i lokalsamfundet.

Det skaber en reel og meningsfuld forskel for både det enkelte menneske, for virksomheder og foreninger og for det fællesskab, vi alle er en del af.

Kolding Kommune har i den forbindelse sammenlagt to eksisterende puljer - Investeringspuljen og Puljen til udfordrede boligområder til Puljen for socialøkonomi og socialt ansvar.

###

                                    Puljens formål

Puljen for socialøkonomi og socialt ansvar støtter projekter og indsatser, der bidrager til social bæredygtighed, et mere mangfoldigt arbejdsmarked og stærkere fællesskaber i Kolding Kommune. Målet er at skabe værdi for både mennesker, virksomheder og samfundet som helhed.

Puljen bygger på kommunens vision for socialøkonomi og socialt ansvar. Visionen handler om at skabe gode rammer for virksomheder og aktører, der tager socialt ansvar – og om at udvikle stærke partnerskaber, hvor vi sammen finder nye løsninger.

###

                                    Hvad skal en ansøgning leve op til?

For at komme i betragtning skal din ansøgning understøtte:

**1. Ét eller flere af de tre spor i kommunens politik for socialøkonomi og socialt ansvar:**

- **Spor 1:** Indsatser, der hjælper mennesker med udfordringer ud over ledighed videre mod job eller fællesskab.
- **Spor 2:** Indsatser, hvor Kolding Kommune medvirker til at skabe sociale effekter.
- **Spor 3:** Indsatser, der styrker samarbejdet med civilsamfundet.

**2. Ét eller flere af de innovationsområder, der udvikler fremtidens beskæftigelsesindsats:**

- **Innovationsområde 1:** Nye partnerskaber og samarbejder med virksomheder, hvor det sociale ansvar løftes i praksis.
- **Innovationsområde 2:** Nye måder at samarbejde på mellem socialområdet og beskæftigelsesområdet, så borgere med støttebehov får bedre og mere sammenhængende forløb.

Der kan løbende komme nye innovationsområder til i samarbejde med det politiske udvalg.

Du kan læse mere om politikken og strategien for socialøkonomi og socialt ansvar her:

- [Politikken for socialøkonomi og socialt ansvar](https://chrome-extension//efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.kolding.dk/p/Politik/Politikker%20og%20strategier/S/Politik-for-socialøkonomi-og-socialt-ansvar_WEB%281%29.pdf "Politikken for socialøkonomi og socialt ansvar")
- [Strategien for socialøkonomi og socialt ansvar](https://chrome-extension//efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.kolding.dk/p/Politik/Politikker%20og%20strategier/S/Strategi-for-Socialøkonomi_WEB.pdf "Strategien for socialøkonomi og socialt ansvar")

###

                                    Krav om partnerskab

Puljen støtter kun indsatser, der foregår i **partnerskab med Kolding Kommune**.

Et partnerskab kan fx være mellem:

- virksomheder
- foreninger
- borgere eller grupper
- Kolding Kommune og eksterne aktører

Også projekter internt i Kolding Kommune kan søge – men kun hvis der indgår relevante eksterne samarbejdspartnere.

Som ansøger skal du løbende bidrage med viden og erfaringer fra projektet, så vi sammen kan lære af indsatsen.

###

                                    Sådan søger du puljen

Vi står til rådighed for sparring omkring din konkrete projektide. Vi anbefaler derfor at du kontakter os omkring dit oplæg forud for udarbejdelsen af en egentlig  ansøgning. Her kan vi give sparring på om dit ideoplæg opfylder kriterierne og puljens formål.

Når du sender en ansøgning, skal du beskrive:

- hvordan projektet opfylder puljens formål
- hvem der indgår i partnerskabet
- hvad samarbejdet forventes at skabe
- hvordan pengene skal bruges (fx via budget)
- hvilke ressourcer I selv bidrager med
- om der er søgt eller modtaget støtte fra andre puljer

**Vigtigt:** Puljen støtter **ikke** projekter, der allerede er startet eller afsluttet.

Bevillinger udbetales til det **CVR-nummer**, der har ansvaret for projektet. Der gives ikke støtte til privatpersoner.

###

                                    Behandling af ansøgninger

Ansøgninger behandles løbende. Du kan altid få sparring, inden du sender din ansøgning.

Sagsbehandlingstiden afhænger af projektets omfang.

Behandlingsmodel:

- **Ansøgninger op til 25.000 kr.** behandles administrativt af arbejdsmarkedschefen og programlederen. Udvalget orienteres efterfølgende.
- **Ansøgninger på 25.000 kr. eller derover** behandles af det politiske udvalg.

### Hjælp og vejledning

Ansøgere er velkomne til at kontakt:

- Programleder for Socialøkonomi Tine Roos på mobil 21 49 12 59 eller mail tino@kolding.dk
- Frivilligheds- og udviklingskoordinator Jeppe Thrane Frandsen på mobil 21 25 34 64 eller mail jetf@kolding.dk
