Skip til hoved indholdet

Posthusets historie: Fortid, nutid og fremtid

Sortering af pakker i posthuset
Sortering af pakker i posthuset

I gamle dage
Det hele begyndte, da Posthuset blev opført i 1951. I årene der gik, blev posthuset både ombygget og udvidet, som endte med en godt 6000 kvadratmeter bygning. Den sidste postmester stoppede i december 2009, og selve posthuset lukkede i 2013. Den store bygning stod tom i 7 år, indtil Kolding Kommune opkøbte bygningen i 2020, til nye formål.

Genåbningen af Posthuset som Kolding Kommunes socialøkonomisk hub
Byrådet købte Posthuset for at rive det ned i 2025, hvor det skal indgå i planerne om at bygge bro mellem byen og havnen. Og som den bæredygtige kommune vi er, blev det hurtigt besluttet at de 6.000 m2 selvfølgelig ikke skulle stå tomme i 5 år. Koldings socialøkonomiske virksomheder fik tilbudt at leje sig ind i lokalerne i 3 år – derefter gik stærkt med at leje lokalerne ud.

Posthuset nu
Et 1 år efter genåbningen, er Posthuset tæt på at være fyldt op med socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med bæredygtighed, både i forhold til deres materialevalg og i deres tilgang til at skabe bæredygtige jobs.

På Posthuset kan man indgå i fællesskaber, stifte nye bekendtskaber, man kan mødes på kryds og tværs af alder, baggrund, uddannelse, kompetencer og etnicitet. Man kan få sig en god kop kaffe hos Freddy's, gå på jagt efter vintagefund i den gamle Postbutik, komme til etniske madmarkeder, loppemarkeder, outlet Designermarked og meget, meget mere!

Også kulturen har fået plads i det gamle Posthus, hvor Kulturkooperativet laver sceneudstyr til forestillinger som ”She loves you" og "Elsk mig i nat”. Det er endda også Kulturkooperativet, som i lokalerne på Posthuset, har lavet det nye scenetæppe til det kongelige teater.

At både Royal Run, Tour de France og WM i by orienteringsløb i 2022 har haft sin base på Posthuset vidner om at Posthuset kan være med til at tilføre midtbyen og særligt den ende af byen mere liv.

Posthusets fremtid
Der er et stort fællesskab mellem lejerne, der er energi, kreativitet og høj puls og lejerne er fast besluttede på at videreføre deres fællesskab i nye lokaler efter 3 år. Det lover godt for fremtiden og for Kolding som socialøkonomisk by, at have et hus som Posthuset, i hjertet af Kolding.

Kontakt os

Vi tager gerne en dialog med dig om din virksomheds muligheder, og besvare alle de spørgsmål, som du måske mangler svar på. Vi er åbne for at tage en dialog – det er helt uden forpligtelser.

Erhvervskonsulent, Steen Petersen, Mobil: 20 55 77 73 eller Mail: stpe@kolding.dk

Strategi- og udviklingskonsulent, Tine Roos, Mobil: 21 49 12 59 eller Mail: tino@kolding.dk

Frivilligheds- og udviklingskoordinator, Jeppe T. Frandsen, Mobil: 21 25 34 64 eller Mail: jetf@kolding.dk