---
title: "Isoleringsaffald skal sorteres og afleveres i klare sække"
description: "Fra 15. juni skal al isolering afleveres på Kolding Nord Genbrugsplads i tidsrummet 9-17. Isoleringen skal afleveres i lukkede, klare sække med kun én type isolering i hver sæk."
date: "2026-06-08"
created: "2026-06-08"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                [Isoleringsaffald skal sorteres og afleveres i klare sække](https://www.kolding.dk/isoleringsaffald-skal-sorteres-og-afleveres-i-klare-saekke)

# Isoleringsaffald skal sorteres og afleveres i klare sække

        ![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/a63e3b93-3c44-4940-7737-08debc95e372?width=800)

            Isolering skal fremover afleveres på Kolding Nord genbrugsplads

Fra 15. juni 2026 skal al isolering afleveres i klare, lukkede affaldssække på Kolding Nord Genbrugsplads – og det kan kun afleveres i genbrugspladsens bemandede åbningstid: Alle dage kl. 9-17.

## Sådan er de nye regler

- Du skal fremover aflevere al isolering på Kolding Nord Genbrugsplads, Bronzevej 3, 6000 Kolding i de bemandede timer: Kl. 9-17 – alle dage, også weekender og helligdage.
- Ingen andre genbrugspladser i Kolding kommune tager mod isolering.
- Isolering må ikke afleveres uden for bemandingstiden – heller ikke med 24/7-ordningen.
- Isoleringen skal aflevere isolering i lukkede, klare sække af god kvalitet.
- Isolering af typen stenuld må ikke blandes med andre materialer. Dvs.: én sæk til stenuld og én til sæk til andre typer af isolering.
- Reglerne er de samme uanset om isoleringsmaterialerne kommer i form af ruller, granulat, plader eller andre udformninger.
- Reglerne træder i kraft 15. juni 2026.

De nye regler indføres for at sikre, at Kolding Kommune lever op til de nationale lovkrav, og at mest muligt kan genanvendes i stedet for at blive gravet ned.

### Genbrugspladsens medarbejdere er klar til at hjælpe

Står du med et renoveringsprojekt og skal udskifte isolering, der er 30 eller 50 år gammelt, er det ikke altid nemt at afgøre, hvilken type isolering der er tale om. Især ikke, hvis man ikke er en erfaren håndværker. Derfor har Redux – Affald og Genbrug opkvalificeret medarbejderne på Kolding Nord Genbrugsplads, så de nu er klar til at vejlede både borgere og erhvervsdrivende i at komme rigtigt af med deres isolering.

Er du i gang med at renovere, bygge om, bygge nyt eller nedrive, [kan du finde flere nyttige informationer om håndteringen af byggeaffald her.](https://www.kolding.dk/borger/affald-og-genbrug/saadan-haandterer-du-dit-byggeaffald "kan du finde flere nyttige informationer om håndteringen af byggeaffald her.")

## Sortering af isolering giver mindre nedgravning

Isolering er et af de materialer, som ofte bliver nedgravet til deponi, fordi det er svært at genanvende og uegnet til forbrænding. Men når Redux – Affald og Genbrug indfører de nye regler, vil en væsentlig større del, fremover kunne genanvendes til fremstilling af ny isolering. Der er nemlig rigtig gode muligheder for at genanvende stenuld. Stenuld skal derfor fremover afleveres i en særskilt container, som er placeret ved siden af containeren til isolering.

Vi har derudover en forventning om, at vi inden længe også kan sende glasuld til genanvendelse i stedet for at nedgrave det til deponi.

### Sådan kontakter du os

Redux – Affald og Genbrug

Bronzevej 3

, 6000 Kolding

[79 79 71 00](tel:79%2079%2071%2000)

[Giv besked fra siden Mit Affald](https://kolding.infovision.dk/public/selectaddress)

#### Telefontider:

Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-16.30

Følg os på [Facebook](https://www.facebook.com/reduxkolding "Facebook") og [Instagram](https://www.instagram.com/reduxkolding "Instagram")(@reduxkolding)

[Tilmeld nyhedsbrev](https://www.kolding.dk/MOLIRIPAGE/d7aa4a6c-c34e-4f84-a2f7-f2641aa4b6e2 "Tilmeld nyhedsbrev") (vælg affald og genbrug)

#### Selvbetjening:

- [AffaldsApp](https://www.affaldsapp.dk/kolding/ "AffaldsApp")
- [Beskedservice](https://kolding.infovision.dk/public "Beskedservice")
- [Send sikker besked (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/55301f9d-e6ac-430b-8320-6dfac6a31d1c/27814c48-a698-42e9-b290-ee775d936adb/ "Send sikker besked (borger.dk)")
