Betaling af anden rate af ejendomsskatten for 2020 nærmer sig. Du vil måske opleve ændringer i dit affaldsgebyr.

Ejendomsskattebilletten for 2020 blev udsendt i midten af december måned 2019. Betaling af ejendomsskat er opdelt i to rater, som skal betales 1. januar og 1. juli 2020.

 

Inden længe vil du modtage et girokort til betaling af anden rate. Er du tilmeldt Betalingsservice, modtager du ikke et indbetalingskort, da betalingen vil ske automatisk.

 

Er der ændringer i dine gebyrer?

Du vil måske opleve, at du sammen med betalingen af anden rate af din ejendomsskat, modtager en tillægsskattebillet. Den modtager du, hvis der er sket reguleringer i dit affaldsgebyr.

 

Reguleringer i affaldsgebyret kan skyldes flere ting. Det kan for eksempel være:

 

• At den nye madaffaldsordning er blevet indført hos dig, hvilket betyder en helt ny beholder og en anden tømmefrekvens

• Du er gået en beholderstørrelse op eller ned

• Du har skiftet den grønne plastikbeholder ud med en sækkeløsning

• Har ændret tømmefrekvens

• Din ejendom har ændret status fra villa til rækkehus

• Der var gebyrer, du ikke var tilmeldt

• Eventuelle fejl i gebyrerne er rettet

 

Det er en god idé at tjekke, at de gebyrer, der opkræves, stemmer overens med de faktiske forhold på din ejendom. På kolding.dk/affaldsgebyr kan se, hvad du får for dit affaldsgebyr.

 

Kan du ikke få tallene til at passe, eller har du andre spørgsmål om gebyrer for renovation, kan du ringe til Redux – Affald og Genbrug på tlf. 7979 7100.

Artiklen er publiceret 25. maj 2020
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey