Ejendomsskattebilletten for 2021 er landet i din e-Boks.

Ejendomsskattebilletten for 2021 er landet. På den kan du se, hvad det koster at komme af med dit affald.

Din ejendomsskattebillet for 2021 er netop landet i din e-Boks. På den kan du blandt andet se, hvad det koster at få tømt din affaldsbeholder, bestille storskrald, benytte miljøstationer og genbrugspladser.

 

Alle husstande i Kolding Kommune betaler gebyrer for renovation. De gebyrer, som opkræves på din ejendom, kan du se på din ejendomsskattebillet. Du betaler affaldsgebyr for alle ordninger, der stilles til rådighed for dig – også dem, du måske ikke benytter.

 

Der kan være penge at spare, hvis din husstand er god til at sortere affald fra, som kan genanvendes. Dåser, papir, aviser og hård plast fylder godt i skraldespanden. Hvis du sorterer det fra, kan du måske få plads til dit mad- og restaffald i en mindre og billigere affaldsbeholder.  

 

Ejendomsskattebilletten for 2021 er sendt digitalt, så husk at kigge i din e-Boks.

 

Tjek din ejendomsskattebillet

Det er en god idé at tjekke, at de gebyrer der opkræves, stemmer overens med de faktiske forhold på din ejendom. Det kan du gøre ved at krydstjekke gebyrer på din ejendomsskattebillet med takster på kolding.dk/affaldsgebyr.

 

Ved spørgsmål om gebyrer for renovation kan du ringe til Redux – Affald og Genbrug på tlf. 79 79 71 00 eller læse mere på kolding.dk/affaldsgebyr.

Artiklen er publiceret 20. november 2020
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey