Borgernes favorit – Fjordvej 21

Sædvanligvis bliver årets arkitekturpriser i Kolding uddelt på Arkitekturens Dag, som i år var den 5. oktober. Men det traditionsrige arrangement blev, som så meget andet, aflyst på grund af corona. I stedet fik prismodtagerne overrakt hæderen udendørs ved deres byggeri.

Hvert år fejrer Kolding Kommune den gode arkitektur og uddeler priser til byggerier og anlæg, der har gjort sig særligt bemærket i årets løb. I år blev prisbelønning aflyst for at bidrage til at minimere coronasmitten og i stedet blev priserne uddelt af formand for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget og formand for Bedømmelsesudvalget Birgitte Kragh og stadsarkitekt Michael Pagaard Madsen til hver af modtagerne ved deres respektive byggerier.

For Birgitte Kragh var aflysning et naturligt valg, men samtidig understreger hun, at det også er vigtigt at holde fast i at fejre den gode arkitektur.

"Vi skal selvfølgelig bidrage til den fælles opgave, det er at begrænse corona-smitten i Danmark, og selv om vi er kede af, at vi ikke kan fejre dagen og arkitekturen sammen med prismodtagerne, skal vi stadig markere arkitekturens betydning. Vi sætter stor pris på, at mange bygherrer har fokus på at bidrage til mere kvalitet i vores fælles omgivelser i hele Kolding kommune", siger Birgitte Kragh.

Se mere om de enkelte præmierede byggerier på Kolding Kommunes Arkitekturpris

Artiklen er publiceret 15. oktober 2020
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey