Corona: Tiltag og konsekvenser

Her orienterer vi om tiltag og konsekvenser i Kolding Kommune. Siden opdateres løbende...


Det årlige møde for rådgivere, entreprenører og håndværkere er i år den 24. marts. Foto: Palle Skov.

Det årlige orienteringsmøde for rådgivere, entreprenører og håndværkere den 24. marts er udskudt

Af hensyn til indsatsen for at bremse smitten med Coronavirus i Danmark, har Erhvervsklubben Kolding – Handel og Håndværk, Business Kolding og Kolding Kommune besluttet at aflyse det årlige orienteringsmøde for rådgivere, entreprenører og håndværkere, der var planlagt til den 24. marts.

Vi følger situationen og melder en ny dato ud, når vi er klar til det.

Den 24. marts inviterer Erhvervsklubben Kolding – Handel og Håndværk, Business Kolding og Kolding Kommune til det årlige møde for rådgivere, entreprenører og håndværkere.

Hvilke nye projekter, udbud og nye tiltag har Kolding Kommune på bedding i 2020? Det kan erhvervslivet blive klogere på, når Erhvervsklubben Kolding – Handel og Håndværk, Business Kolding og Kolding Kommune i fællesskab inviterer til det traditionsrige årlige orienteringsmøde.

Nogle af de emner, der er på programmet, er aktuelle og kommende byggeaktiviteter og anlægsprojekter, klimatilpasningsprojekter og nye tiltag, der skal optimere den kommunale erhvervsservice. Desuden kan man blive klogere på Koldings største byudviklingsprojekt Marina City.

- Vi ser vores årlige orienteringsmøde som en god anledning til at komme i direkte dialog med erhvervsfolk fra byggebranchen fra hele Trekantområdet. Vi fortæller om vores planer for de kommende år, men samtidig får vi også værdifulde tilbagemeldinger om, hvad der rører sig i erhvervslivet, fortæller by- og udviklingsdirektør Merete Dissing.

Netværk og snak med medarbejdere

Som en vigtig del af orienteringsmødet vil der også være lejlighed til, at deltagerne kan netværke indbyrdes. Ligeledes vil der være mulighed for at tale med repræsentanter fra både BlueKolding og Kolding Kommune, der kan fortælle mere detaljeret om de forskellige opgaver og projekter.

Tid, sted og tilmelding
Mødet er tirsdag den 24. marts 2020, kl. 8.30-10 på Godset, Jens Holmsvej 5, 6000 Kolding, og der vil være kaffe og rundstykker fra kl. 8.00.

Tilmelding til mødet er nødvendigt af hensyn til forplejningen på www.kolding.dk/raadgivermoede senest den 19. marts 2020.

Programmet for mødet:

8.00-8.30: Indtjekning og morgenmad
8.30-8.45: Velkomst og Aktelle byggerier i Kolding kommune, v/by- og udviklingsdirektør Merete Dissing
8.45-9.00: Udbud i Kolding Kommune, v/stadsarkitekt Michael Pagaard og områdechef for Anlæg og Drift Martin Sejersgaard-Jacobsen
9.00-9:15: Udbud i BlueKolding, v/direktør Per Holm
9.15-9.30: Marina City, v/projektchef Torben Gade
9.30-9.45: BR 18 – nyt om byggesager, v/Byggesagsafdelingen i Kolding Kommune 9.45: Afrunding, spørgsmål, dialog og netværk.

Artiklen er publiceret 03. marts 2020
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey