Udbuddet er delt op i pakker, som håndværkerne kan byde ind på.

De første ordrer fra Kolding Kommune er på vej ud til virksomhederne, så arbejdspladser kan fastholdes under COVID-19.

Kolding Kommune har allerede opgaver omkring vedligeholdelse for 10 mio. kr. i udbud, hvor fristen er 1. april. Efter dialog med branchen har vi fastholdt det hurtige udbud. Udbuddet er delt op i pakker, som håndværkerne kan byde ind på. Det kan fx være et halgulv, der kan lakeres nu, frem for at vente til sommerferien.

Og der er mere på vej. Der er yderligere 30 mio. kr. bygningsvedligehold, som udbydes løbende så hurtigt som muligt. De 30 mio. kr. kræver en projektering, men vi fremrykker alle de udbud, vi kan.

Dertil kommer en pulje i 2020 på 10 mio. kr. til energivedligehold af kommunale bygninger. Her arbejdes der også på at fremrykke udbuddet så meget som muligt, så virksomhederne kan komme i gang.

Kolding Kommune har derudover fremrykket betalingen for 54 mio. kr. til kommunens leverandører i et forsøg på at styrke likviditeten i virksomhederne.

Artiklen er publiceret 20. marts 2020
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey