Corona: Tiltag og konsekvenser

Her orienterer vi om tiltag og konsekvenser i Kolding Kommune. Siden opdateres løbende...


Kender du en kulturel aktør eller en ildsjæl, der har gjort en stor indsats for kulturlivet i Kolding Kommune? Så er det nu, du skal indstille dem til årets kulturpriser.

Hvem har gjort noget særligt for kulturlivet i Kolding, skabt noget nyt og unikt, eller på anden måde været med til at fremme kulturen i Kolding i det forgange år?

Alle borgere i Kolding kommune kan nu indstille kandidater til de fire kulturpriser frem til d. 18. marts.

Gå ind på hjemmesiden www.kolding.dk/kulturpriser for at indstille dine kandidater.

Priserne vil blive uddelt til Kulturevent tirsdag den 21. april på Godset i Kolding.

De fire priser, der kan indstilles til er:

Årets Kulturelle Aftryk

Årets Kulturelle Aftryk hylder den mangfoldige kultur i Kolding Kommune. Det er en anerkendelse af events, initiativer, og projekter, der henvender sig til den brede målgruppe, og som har sat et særligt kulturelt aftryk. 

Modtageren af Årets Kulturelle Aftryk er en person, gruppe, forening eller organisation, der arbejder på frivillig basis i Kolding Kommune. Vinderen modtager 10.000 kroner.

Tidligere modtagere af Årets Kulturelle Aftryk:
2019: Dronning Dorothea Teatret for forestillingen Koldinghus Live.
2018: Nicolai Biograf for give mulighed for at se film, der ellers ville være utilgængelige i landsdelen.

Årets Kulturelle Highfive

Denne pris hylder kulturelle eksperimenter og kulturelt entreprenørskab. Årets Kulturelle Highfive anerkender igangsætterne, og den gives til de nytænkende events, initiativer og projekter, der kan inspirere, vise nye veje og som har potentiale til at udvikle kulturen i Kolding Kommune.

Årets Kulturelle Highfive gives til en entreprenant person, gruppe, forening eller organisation, der arbejder på frivillig basis med kulturelle tiltag i Kolding kommune.  Vinderen modtager 10.000 kroner til at igangsætte nye kulturelle tiltag.

Tidligere modtagere af Årets Kulturelle Highfive:
2019: Kolding Husflid bl.a. for udstillingen ”Sy din by”
2018: Sanne Dewas for bl. a. Pecha Kucha og Koldingmesterskaberne i pizzaslice

Årets Ildsjæl

Årets Ildsjæl er en ærespris. Prisen er en hyldest til det lokale kulturelle engagement og tildeles en kulturel aktør – en ildsjæl – som har ydet en betydelig, flerårig og frivillig indsat for kulturen i Kolding Kommune.

Årets Ildsjæl er en publikumspris, og vinderen findes via sms-afstemning blandt de tre nominerede ved årets Kulturevent. Her har alle borgere altså mulighed for at få indflydelse på, hvem der skal løbe af med prisen. Vinderen modtager en bronzestatuette kreeret af den lokale kunstner Erik Valter.

Tidligere modtagere af Årets Ildsjæl:
2019: Vivi W. Andersen for højtlæsning på Falderebet
2018: Jacob Knudsen for sit engagement i Dronning Dorothea Teatret

KulturKolding-prisen

Prisen fejrer det ekstraordinære og den gives til en institution, et initiativ (udstilling, event e.l.), en forening, en virksomhed eller en person, der har gjort sig ekstraordinært bemærket i det forgangne år. Prisen kan gives til både amatører og professionelle kulturaktører.

Tidligere modtagere af KulturKolding-prisen:
2019: Kolding Musikskole for deres 50-års jubilæumskoncerter.
2018: Kolding Stadsarkiv for etableringen af Bryggeriet på Kolding Bibliotek.

Artiklen er publiceret 02. marts 2020
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey