Corona: Tiltag og konsekvenser

Her orienterer vi om tiltag og konsekvenser i Kolding Kommune. Siden opdateres løbende...


Trylledej eller modellervoks er altid sjovt

pdfIdeer til lege391.08 KB

pdfIdeer til lege, påske808.67 KB

For børn - hver for sig

Lege og aktiviteter for børn, når vi skal være hver for sig.

 

Sund og fit - hver for sig

Det er sundt at bevæge sig og særligt i den friske luft. Men gør det hver for sig.

Hold afstand og pas på hinanden.

 

Kulturoplevelser - hver for sig

Corona eller ej. Kulturoplevelser har vi alle brug for. Her er forslag til kulturoplevelser i det fri, eller hver for sig.

Forslag til lege hvis tiden falder lang - for 0 til 10 årige

Lege 0 – 3 år

Kartoffelmels leg

Tag en ½ pose kartoffelmel, ½ dl vand og evt. et par dråber frugtfarve. Bland det hele i en skål. Placer skålen på en voksdug, da det griser lidt. Lad barnet stikke fingrene ned i skålen og lege med massen.

Trylledej eller modellervoks

Lave forskellige figurer af trylledej eller modellervoks. Opskrift på trylledej – 1 del fint salt, 2 dl mel og 1 dl vand. Det hele blandes sammen. Bages ved 120 grader i cirka 2,5 time. Kan derefter males i en masse flotte farver, eller man kan fylde trylledejen med perler inden det bages.

Så og spire-projekt

Så blomster og grøntsager i vindueskarmen. Brug afskårne mælkekartoner eller æggebakker til at gøre det i. Børnene vil synes det er sjovt at følge udviklingen og senere kan disse planter plantes i haven.

Lave en sangkuffert

Tag en kuffert/skoæske eller lign. Læg 8-10 figurer i kufferten. Hver figur illustrerer en sang. En lille plastik ko illustrerer sangen ”Niels Petersens ko den har horn”. En lille dukkehue kan illustrere ”Lille Lise, lille Lise fik en hue rød”. Lad dit barn eller dine børn på skift, trække en ting, og dermed bestemme en sang fra sang kufferten. Find opskrifter og sang tekster på ”Koustrup design.dk”

Pizza eller vejrudsigt

Lav en pizza på barnets ryg ved at massere, ælte dejen, rulle den ud, smøre tomatsovs på og putte barnets yndlings på pizzaen. Eller lave en vejrudsigt ved at lade det regne, blæse, lade solen varme osv.

Forhindringsbane

Byg en forhindringsbane med puder, små stole eller andet I har i jeres hjem. Noget som barnet kan kravle over under, igennem, hoppe på, rulle på osv.

Lege 3 – 6 år

Isblokke

Man finder nogle plastik dyr/ figurer/ mænd. Lægger dem i en plastik bakke el lign. fylder op med vand. Sætter bakken i fryseren til isblokken er stiv frosset. (Minimum ½ døgn) Alle får en ske og skal bagefter hakke figurerne ud. Hvis det er for svært at lave fælles projekt, fryses der i mindre forme, så hvert barn har deres eget. Bliver børnene for utålmodige, læg isblokken ud i solen, eller hæld kogene vand over. 3-6 år og 6-10 år.

Kreativt værksted

Find alle mulige emballage/ kartoner/wc-ruller/knapper – alt det vi ikke kan komme af med lige nu, da genbrugspladsen er lukket. Læg det på gulvet og lad fantasien slippe løs. Bygge dinosaurverdner, slotte eller andre flotte kreationer. Det lykkes bedst, når der bruges limpistol. Man kan også brænde sig på de små limpistoler, men børnene lærer hurtigt at håndtere den, hvis bare de får lov.

Kreativt værksted

Rollelege

Butiksleg med køb og salg. Barnet laver selv små prisskilte til legetøjet, som senere ”sælges” i legen. Eller I etablerer et ZOO. Barnet stiller dyr op i kategorier, klodser bruges til at lave indhegning. Der tegnes og klippes billetter til indgangen.

Samle vatkugler op med fødderne

Man står i en rundkreds. Der lægges en passende mængde vatkugler ud på gulvet, som børnene skal samle op med tæerne og placere vatkuglerne samlet i en spand eller en anden form for beholder. Dette gøres først med denne ene fod og derefter med den anden.

Billedlotteri i naturen

Forældrene finder billeder af ting/blomster/steder, som er i haven lige nu. Børnene får alle disse billeder på et stykke papir, som er printet ud. Nu kan børnene gå på jagt i haven efter disse ting. For at dokumentere, at de har fundet de forskellige ting, kan de tage et foto med telefonen.

Avis karate

Forælderen har en side fra avisen mellem sine hænder. Denne side skal barnet så ”skære i igennem” med et kant slag. Ved mindre børn vær opmærksomme på at lave et lille riv øverst oppe på siden, så barnet opnår succes med at flække den.

Tur ud i naturen

Det kan enten være i haven eller i skoven. Opdage hvilke kendetegn, der er ved forår. Gå på opdagelse og se hvad der er i jordbunden af eksempelvis orme/insekter. Samle pinde og sten. En pind kan forvandles til en mand med lidt tus eller maling. Tegn det I har oplevet. Mal stenene i flotte farver. Snit pinde.

Tegn en tegning

Lege 6 – 10 år

Tampen brænder

Aftal hvem der gemmer en genstand og hvem der skal finde genstanden. Mens dem som skal finde genstanden går ud af rummet, gemmes genstanden. Den som har gemt genstanden, kan fortælle til dem som skal finde genstanden om genstanden er gemt fugl (højt), fisk (lavt) eller midtimellem. Den som har gemt genstanden, kan også hjælpe ved at sige kold, koldere, varm, varmere i forhold til hvor tæt man er på genstanden. Varm siges der, når man er tæt på genstanden.

Byggeprojekt

Find hammer, sav, søm og brædder frem. Både drenge og piger vil hygge sig med at bruge kræfter med værktøj. Det kan også være at bruge værktøj til at bygge en hule i krattet.

Byggeprojekt

Dryppe lys

Find en masse lysestumper i forskellige farver. Dryp lys ned i et engangsbæger/muffinsform med vand. Det bliver til flotte ting, som kan hænges op.

Kimsleg

Find 8 genstande. Fjern en ting, mens barnet kigger væk. Barnet skal huske, hvad der er blevet fjernet. (Færre ting, hvis det er et yngre barn). En variation er at finde forskellige madvarer, som barnet skal smage på med bind for øjnene og så gætte hvad det er.

Lave perler

Perleplader små som store - der kan eventuelt laves smykker, snoretoppe - brug et frugtspyd i midten og klip det til sådan det passer i størrelsen, låg til glas - hvor der kan komme et sugerør igennem midten, eller hæng dem op i vinduet som pynt.

Spille forskellige spil sammen

UNO, Fisk, LUDO, Vildkatten, Spejlæg. Det vigtigste er at have en hyggelig stund sammen.

Fordybe sig i et tema

Eksempelvis påske – lave gækkebrev, puste æg og lave forskelligt påskepynt. Se eventuelt ideer på – kreativmedungerne.dk

Wellness studio

Lave dit eget Wellness studio derhjemme. Giv dit barn et fodbad, giv det fodmassage og smør dets fødder ind i creme. Giv hinanden neglelak og evt. makeup på.

Wellnessstudio

Artiklen er publiceret 25. marts 2020
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey