På udvalgte dage omkring jul bliver det muligt at parkere i Borchs Gård og på de øvrige kommunale betalingspladser i Kolding midtby uden at skulle have pungen frem.

Find en ledig p-plads
Den letteste måde at finde en ledig p-plads i Kolding midtby er at bruge den mobilvenlige hjemmeside parkering.kolding.dk. Her bliver hovedparten af p-pladserne konstant opdateret, så du kan se, hvor der er ledige pladser lige nu.

Læg hjemmesiden ind på din mobil, så du fremover bare skal trykke på en knap på din skærm, ligesom når du åbner en app. Sådan gør du: Åbn hjemmesiden parkering.kolding.dk på din mobil. Klik på Menu > Hjælp > Vælg den browser, som du bruger på din mobil. Herefter viser en illustration, hvordan du lægger den nye funktion ind på din mobil.

På udvalgte dage omkring jul bliver det igen i år muligt at parkere bilen på de kommunale betalingspladser i Kolding midtby uden at skulle have pungen frem.

Kolding Kommune tilbyder gratis juleparkering på betalingspladserne følgende dage:

  • Fredag den 22. november
  • Lørdag den 23. november og alle lørdage herefter frem til jul
  • Tirsdag den 24. december-1. januar, begge dage inklusiv

”Efter ønske fra City Kolding starter vi i år med betalingsfri juleparkering allerede fredag den 22. november, når julemanden ankommer til Kolding, og hvor der vil være masser af julearrangementer. Det kan måske være svært at holde rede på, hvornår man må holde på betalingspladserne uden at betale, men vi sørger selvfølgelig for, at der bliver opsat tydelig information på alle betalingsautomaterne,” oplyser trafikplanlægger Maja Meldgaard Grøndberg, Kolding Kommune.

Sammenlagt er der 190 kommunale betalingspladser i Kolding midtby fordelt på Borchs Gård, Hyrdestræde, Låsbybanke og Ny Vestergade. På de øvrige 2.000 kommunale p-pladser i midtbyen er det i forvejen gratis at parkere.

Artiklen er publiceret 13. november 2019
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey