Hvis du gerne vil arbejde og være en del af et arbejdsfællesskab, er et socialt frikort måske noget for dig.

Du har nu mulighed for at få et såkaldt socialt frikort og dermed tjene penge - vel at mærke uden du bliver trukket i dine forsørgerydelser f. eks. kontanthjælp, førtidspension eller boligsikring.

Du kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit om året. Du vælger selv hvor meget og hvor ofte, du vil arbejde.

Kolding Kommune kan godkende dig til et socialt frikort, hvis du kan sige ja til følgende:

  • Du har sociale udfordringer f. eks.
    • Hjemløshed
    • Et behandlet eller ubehandlet problematisk forbrug af stoffer eller alkohol
    • En psykisk lidelse eller sårbarhed kombineret med sociale udfordringer
  • Du er ikke under ordinær uddannelse eller været det inden for det seneste år
  • Du har tjent mindre end 10.000 kr. på at arbejde inden for det seneste år

Læs mere om socialt frikort

Artiklen er publiceret 27. maj 2019
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey