Midt imellem mælkebøtter, bellis og græs stikker bladene fra de afblomstrede krokusser stadig op. Først når krokusserne har suget kraften fra bladene ned i løget, kan græsset slås.

Faktaboks

Mange steder i Kolding Kommune er der plantet krokus – f.eks. i midterrabatter på de store indfaldsveje og i parker. De seneste tre år har kommunen i gennemsnit lagt 10.000 løg om året, primært krokus og påskeliljer. Krokus, som får lov at visne ordentligt ned efter blomstring, lever normalt syv-otte år. Herefter dør de.

De fleste glæder sig over de tusindvis af krokusser, som hvert forår sætter kulør på midterrabatter, parker og grønne arealer i hele kommunen. Men når krokusserne visner, ser de triste ud, og samtidig udsætter de årets første græsslåning.

”Hvis krokusserne skal blomstre igen næste år, skal de have fred til at suge saften fra bladene ned i løget, før vi slår græsset. Det er den pris, vi må betale for de flotte løgvækster i det tidlige forår,” forklarer skov- og landskabsingeniør Michael Tornbjerg Nielsen fra Kolding Kommune.

Der kan godt gå et par uger, før krokusserne er visnet helt ned, og i den periode kan græsset nå at blive pænt langt.

”Nogle borgere undrer sig hvert år over, at de pågældende arealer ser lidt forsømte ud. Men det er altså ikke, fordi vi har glemt at slå græsset eller er kommet bagud. Det er simpelthen af hensyn til de løgvækster, som gerne skulle blomstre igen næste år. Nogle steder har vi også påskeliljer. De er lidt senere på den end krokus, så her kan der godt gå tre uger, før vi kan slå græsset,” skønner Michael Tornbjerg Nielsen.

Efter en kold og fugtig start på året er varmen kommet, og det har for alvor fået græsset til at gro. Kommunens vej- og parkfolk har travlt med at slå græs i øjeblikket, men arealerne med krokus og påskeliljer må altså vente et par uger endnu med årets første klipning.

Artiklen er publiceret 09. maj 2018
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey