Vonsild Specialcenter har eksisteret siden 2012. I dag går der 40 elever. Men med den nye udbygning vil den i fremtiden kunne rumme 100 elever.

I fremtiden skal der gå 100 elever på Vonsild Specialcenter, der samler alle Kolding kommunes elever med udviklingshæmning.

 

Det giver bedst mening at have ét specialcenter for elever med udviklingshæmning i Kolding Kommune. Det skaber en større grad af sammenhæng – både i pædagogik og undervisning.

Det er mantraet for den udbygning af Vonsild Specialcenter, som Kolding Kommune påbegynder i 2018.

 

Plads til 60 flere elever
Vonsild Specialcenter bliver udbygget med 1.320 m2, og der bliver plads til 60 flere elever. Dermed kommer specialcentret til at have plads til i alt 100 elever.

 

Det er planen, at elever med udviklingshæmning fra Specialcenter Brændkjær vil blive flyttet til de nye lokaler i Vonsild.

 

Det giver rigtig god mening
Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Christian Haugk, ser frem til, at der bliver skabt et bedre undervisningsmiljø for denne gruppe af elever.

 

”Det giver rigtig god mening at samle undervisning af elever med udviklingshæmning et sted. Både for at sikre en mere ensartet kvalitet af undervisningen, men også for at give eleverne og medarbejderne nye og bedre undervisningsforhold”, siger Christian Haugk med henvisning til, at lokalerne ved Specialcenter Brændkjær ikke var optimale. Blandt andet var der niveauforskelle og klasselokalerne lå et stykke fra hinanden.

 

Står færdigt i 2020
I Kolding Kommune er der syv specialcentre og to specialklassetilbud. Der går 480 elever i Kolding Kommunes egne specialundervisningstilbud.

 

Efter planen står udbygningen af Vonsild Specialcenter færdig 1. august 2020, og dermed vil Kolding Kommune til den tid have ét samlet undervisningstilbud til elever med udviklingshæmning.

 

Artiklen er publiceret 14. november 2017
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey
Denne hjemmeside bruger cookies.
Læs vores cookie-information Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter
Cookies