Corona: Tiltag og konsekvenser

Her orienterer vi om tiltag og konsekvenser i Kolding Kommune. Siden opdateres løbende...


Tobias Thorning blev hyldet som Årets Talent 2019. Foto: Lasse Lagoni
Gymnastiknørderne blev stemt til tops og løb med Årets Publikumspris. Årets Forening blev Kolding Badminton Klub, mens Ole Stampe fik prisen som Årets talentudvikler. Foto: Lasse Lagoni

Fritids- og idrætslivet i Kolding Kommune blev fejret og hyldet ved et flot prisshow, hvor der også blev uddelt 6 særlige priser på området.

Årets leder: Kristian Bonde, Vonsild Gymnastikforening og Gymnastikforeningen af 1936

Kristian Bonde har været en del af foreningen i Vonsild i 45 år og har netop fejret 25 års jubilæum som leder af herremotionsholdet i Gymnastikforeningen af 1936. Bonde er et engageret menneske og er meget vellidt i foreningerne. Han er et stort aktiv, der skaber udvikling i foreningerne – og han er ”still going strong”.

Kristian havde desværre ikke mulighed at være tilstede ved prisshowet.

KIF Gymnastik & Spring – Gymnastiknørderne fik de fleste stemmer og løb derfor med Publikumsprisen 2019. ”Gymnastiknørderne” er et hold for børn med autisme. Målet er at give børnene en masse succesoplevelser, sved på panden og udfordre dem motorisk. Selvtilliden og glæden vokser og en næsten umulig opgave, er nu et veletableret gymnastikhold. Gymnasten Malthe siger ”vi er jo gymnaster og rigtig gode til det”.

Tobias Thorning på 19 år er para-dressurrytter og et stort håb inden for parasporten. I 2019 blev han nordisk og europæisk mester i dressur både individuelt og for hold. Tobias er allerede kvalificeret til de paralympiske lege i Tokyo 2020. Tobias er vellidt og har et stort drive.

Ole Stampe er mangeårig formand i BK Trekanten KIF. Klubben har gennem en årrække udviklet spillere til verdenseliten i bowling og har flere store talenter, som blander sig i juniorverdenstoppen. Med Oles evne til, at nytænke måden at arbejde med bowlingsporten i Danmark på, har BK Trekanten KIF udviklet flere medaljetagere ved både EM og VM.

 

Kolding Badminton Klub har i 2019 opnået klubbens største resultat, da de rykkede op i 1. division. Holdet består udelukkende af spillere af ”egen avl”. KBK er på ungdomssiden helt ”outstanding” og er én af de klubber, der udvikler flest talenter. Dygtige trænere formår at skabe et godt kammeratskab og socialt liv.

Kasper Asgreen vandt i 2019 DM-guld og EM-sølv i enkeltstart. Ved Tour de France imponerede han med en tredjeplads på 2. etape og en 2. plads på 17. etape. Kasper er stadig medlem af Kolding Bicycle Club og en rigtig god ambassadør for Kolding.

Kasper havde desværre ikke mulighed for at være tilstede til prisshowet.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey