Idrætsfaciliteter er fortsat lukkede

Mandag aften den 6/4-20 meddelte statsminister Mette Frederiksen, at langt de fleste restriktioner i det danske samfund forlænges til og med 10. maj 2020 for fortsat at forsøge mindske spredningen af corona-virus/COVID-19 i Danmark. Det betyder, at det fortsat er et forbud mod indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv., ligesom alle vore kommunale fritids- og idrætsanlæg fortsat vil være lukket.

Regeringen fastholder også deres anbefaling indtil videre, om at vi ikke forsamles mere end max. 10 personer ad gangen og at vi fortsat alle skal tænke os om. Det skal vi gøre, når vi motionere på stræder og stier og hvor vi ellers færdes.

 

Regeringen og aftalepartierne har senest indgået en hjælpepakke til foreningslivet. De vil yde et ekstraordinært tilskud til de lokale idræts- og spejderforeninger for at afbøde de økonomiske konsekvenser, som foreninger oplever på grund af aflyste arrangementer, manglende indtægter mv. som følge af nedlukning for aktivitet i forbindelse med COVID-19. Hjælpepakken skal primært gå til:

  • lokale idræts- og spejderforeninger, og
  • fortrinsvis til de foreninger, der er hårdest ramt som følge af COVID-19 af eksempelvis medlemstilbagegang og aflyste mindre arrangementer med under 500 deltagere.

Der er enighed blandt partierne om, at det er Dansk Firmaidrætsforbund, DIF og DGI samt DUF, der fastsætter de nærmere konkrete ansøgningskriterier i forhold til puljernes formål, jf. aftalen. DIF og DGI forpligtes derudover til at administrere ansøgninger fra lokale foreninger inden for den selvorganiserede idrætsområde, udsatteidrætten og esport.

 

Kolding Kommunes anbefaling er derfor at holde øje med nye tiltag fra jeres organisationer.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey