De 33.000 kroner skal hjælpe med at fremme IT og digitaliseringen.

Dagcentret Nordhøj har netop modtaget et dejligt positivt svar på en fondsansøgning, penge til indkøb af 10 iPads, der skal hjælpe med undervisningen i IT og Digitalisering.

Med pengene er der nu mulighed for at indkøbe det udstyr, der gør det muligt for nogle af de borgere der ikke har ressourcerne til at gennemføre en STU fx, kan få tilbudt alternativ undervisning på Nordhøj.

Tilbuddet om undervisning i IT og digitalisering er opstået på baggrund af efterspørgsel hos nogle af de borgere der kommer på Nordhøj. En efterspørgsel, der kun bliver større og større.

- I ansøgningen skrev vi, blandt andet, at det mest optimale vil være, at kunne indkøbe 10 IPads til brug i undervisningen, da de er “mobile” og dermed lettere vil kunne bringes i spil i forskellige sammenhænge. Eksempelvis i forbindelse med produktion af musik og teater, tilrettelæggelse og optagelse af en dokumentar om de friluftsoplevelserne, eller lignende. Vi har fået præcis hvad vi har søgt om, og er meget taknemmelige, fortæller Susanne Suhr Holm, Afdelingsleder, Dagcenter Nordhøj.

Daghjemmet er et tilbud til personer med behov for særlig støtte i hverdagen, som foregår i et meget overskueligt og struktureret miljø. Den pædagogiske indsats bliver tilrettelagt efter individuelle behov, hvor kommunikationsmetoder som fx boardmaker og tegn til tale indgår som vigtige elementer.

Dagcenteret der på nuværende tidspunkt har 90 borgere tilknyttet, består af flere forskellige aktivitetsgrupper hvor borgerne frit kan vælge imellem en lang række aktiviteter. Det kan være sig teater, musik, fitness, friluftoplevelser, madlavning, design og kreativitet, og som det seneste IT og digitalisering.

Artiklen er publiceret 15. september 2020
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey