Denne sommer bliver det nemt, bekvemt og helt gratis for både borgere og feriegæster at komme rundt til strande, shoppingmuligheder og kulturattraktioner i Kolding kommune.

Fra mandag den 29. juni til og med søndag den 9. august indsætter Kolding Kommune nemlig en sommer shuttlebus, som forbinder attraktioner med shopping- og overnatningssteder.

Shuttlebussen afgår fra Gl. Ålbo tre gange i døgnet i tidsrummet kl. 9-19, alle ugens dage. Bussen gør det eksempelvist muligt at kombinere et besøg i Unesco-byen Christiansfeld eller Geografisk Have med shopping i Kolding City eller Kolding Storcenter uden at skulle skifte bus eller bekymre sig om betaling.

Shuttlebussen stopper følgende steder: Gl. Ålbo (nær Gl. Ålbo Camping) - Sønder Stenderup - Skamlingsbanken - Grønninghoved – Sjølund - Hejls - Hejlsminde - Christiansfeld – Vonsild (v. Dancamps) – Geografisk Have – Engen (nær Rebæk Strand) – Marina Syd – Kolding Busterminal – TrapholtSygeplejehistorisk Museum / Hotel KoldingfjordKolding Storcenter

Læs mere om ruten og tjek køreplanen på www.visitkolding.dk/shuttlebus

Du kan også hente en flyer med køreplanen på Kolding Bibliotek, ved kulturinstitutioner i city samt ved overnatningssteder og kulturinstitutioner på ruten.

Shuttlebussen betjenes af Sydtrafik og har rutenummer 255.

Artiklen er publiceret 26. juni 2020
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey