Illustration af Fjordens Perle: COBE/Kolding Kommune.

Den arkitektonisk attraktion Fjordens Perle bliver ikke en del af Marina City, da Kystdirektoratet ikke har kunnet godkende denne del af projektet.

Fjordens Perle var tænkt som et maritimt center for kultur, historie, natur og oplevelser knyttet til havet. Ambitionen var et spektakulært bygværk etableret på en bro på pæle, med tagfladen som offentlig udsigtsplatform. Anlægget ville bl.a. have fokus på søfarts- og sejlsportskultur og -historie, maritime oplevelser, sejlsportsaktiviteter, vandsport, badning, information om hav/fjord/natur og lignende. Ideen var, at Fjordens Perle skulle finansieres udefra.

”Det er ærgerligt, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at skabe denne særlige attraktion, men det ændrer ikke på at Marina City vil blive et særdeles spændende sted, med masser af oplevelsesmuligheder for både byens borgere, sejlerne og gæster udefra,” siger by- og udviklingsdirektør Merete Dissing, Kolding Kommune.

Artiklen er publiceret 01. oktober 2019
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey