Visualiseringen af Marina City fra luften. Illustration Kolding Kommune/Schønherr.

Der arbejdes på fuld kraft for at færdiggøre miljørapporten (VVM-rapporten) og lokalplanforslaget for Marina City.

Miljørapporten er et digert værk på op mod 500 sider plus ca. 1500 sider bilag. Rapporten indeholder en grundig beskrivelse af, hvordan projektet kan påvirke miljøet i området, og hvordan denne miljøpåvirkning skal håndteres og begrænses.

Forslaget til lokalplanen og det tilhørende tillæg til kommuneplanen fastlægger den detaljerede anvendelse og udformning af Marina City-området.

Der foregår en langstrakt dialog med Kystdirektoratet om miljørapporten. Status er lige nu, at miljørapporten er under tilpasning og færdiggørelse. Håbet er, at de to centrale planer kan behandles politisk i marts/april. Offentlig høring kan så holdes før sommerferien, og den endelig godkendelse af miljørapport og vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg kan ske efter sommerferien 2020.

Projektet afrapporteres jævnligt over for den politiske styregruppe, som består af kommunens økonomiudvalg, formandsskabet for Kolding Lystbådehavn og formanden for Kolding Havns bestyrelse - se den seneste afrapportering (10. december 2019).

Artiklen er publiceret 19. december 2019
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey