Luftfoto med afgrænsningen af planområdet

Byrådet har den 17. december 2019 vedtaget tillæg 42 til Kommuneplan 2017-2029 ved Bredgade.

Offentliggørelse af planen sker i henhold til planlovens § 30 og § 31.

Planområdet ligger mellem Søndergade og Bredgade i det centrale Kolding.

Kommuneplantillæggets formål er at ændre parkeringsnormen for planområdet, således at denne fremover vil være i overensstemmelse med den parkeringsnorm, der er bestemt i lokalplanen for området. Tillæg 42 fastsætter således, at parkeringsnormen skal være 1 plads pr. 4 boliger, for det område, der er omfattet af planen.

Tillægget er uændret i forhold til forslaget, der blev offentliggjort den 2. september 2019.

Når tillæg til kommuneplanen er vedtaget endeligt, kan kommunen nedlægge forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggede eller ubebyggede arealer i strid med kommuneplanens rammebestemmelser. Ligeledes kan der nedlægges forbud mod bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, jf. planlovens § 12, stk. 2 og 3.

Hvad kan der klages over?
Du kan klage over retlige spørgsmål i forhold til planen. Det vil sige, at du kan klage, hvis du mener, at lovens krav ikke bliver opfyldt, f.eks.

  • lovkrav til planens indhold,
  • lovkrav til procedurer,
  • lovkrav til offentliggørelse.

Hvem kan klage?
Klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer, samt enhver der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald.

Hvem er klageinstans?
Planklagenævnet.

Hvordan klager man?
Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på www.borger.dk og www.virk.dk. På borger.dk skal du søge efter ’Klageportal’. Kun i særlige tilfælde kan en borger fritages fra at anvende Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til By- og Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding. Det er klagenævnet, der afgør om en borger kan fritages.

Hvad er klagefristen?
Klagefristen er den 16. januar 2020, hvilket er 4 uger fra offentliggørelsen.

Hvad er lovgrundlaget?
Planloven.

Hvad koster det at klage?
900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Beløbene er i 2016-niveau og reguleres årligt efter det generelle pris- og lønindeks. Nærmere vejledning om klage og gebyr findes på www.naevneneshus.dk.

Søgsmål til prøvelse af afgørelsen ved domstolene, skal være anlagt inden 6 måneder fra offentliggørelsen.

REDCONTENT_QUICKLINK_DIN_SITUATION
Kommuneplaner
Kommuneplaner

Følg med i kommuneplanarbejdet her.

REDCONTENT_QUICKLINK_DIN_SITUATION
Landzonetilladelser
Landzonetilladelser

Se en oversigt over landzonetilladelser.

REDCONTENT_QUICKLINK_DIN_SITUATION
Marina City
Marina City

På sydsiden af Kolding Fjord skabes en ny bæredygtig bydel.

REDCONTENT_QUICKLINK_DIN_SITUATION
Trekantområdet
Trekantområdet

Læs mere om samarbejdet blandt kommunerne i Trekantområdet.

REDCONTENT_QUICKLINK_DIN_SITUATION
Landsbysamarbejdet
Landsbysamarbejdet

Landsbysamarbejdet sikrer, at de små landsbyer i Kolding Kommune bliver hørt.

 
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey