Corona: Tiltag og konsekvenser

Her orienterer vi om tiltag og konsekvenser i Kolding Kommune. Siden opdateres løbende...


Kulturhuset i Kolding er landets første værested der er blevet godkendt til Nøglehulsmærket.

Info og madplaner i Kulturhuset finder du på dette link til Kulturhuset

Der er meget mere info om Nøglehulsordningen på http://www.noeglehullet.dk

 

Efter en målrettet indsats er Kulturhuset i Kolding, som det første værested i landet, blevet godkendt til ordningen "Nøglehullet på spisesteder". Det blev fejret med smagsprøver for brugere og samarbejdspartnere mandag 5. maj i forlængelse af den landsdækkende nøglehulskampagne.

 

Kulturhuset, der er et sted for udviklingshæmmede borgere i Kolding Kommune, er efter en målrettet indsats sluppet gennem Nøglehullet. Det betyder, at værestedet nu kan prale af at være en del af ordningen "Nøglehullet på spisesteder" som det første værested i Danmark. Nu vil brugerne om aftenen få serveret sund mad, der lever op til kriterierne for det grønne nøglehul som mindre fedt og flere kostfibre.

Succesen blev fejret med smagsprøver efter nøglehulsmærkede-opskrifter mandag eftermiddag i forlængelse af Fødevarestyrelsens landsdækkende nøglehulskampagne, der afvikles i uge 18-20.

 

 

Det har taget et år at blive godkendt til ordningen "Nøglehullet på spisesteder", og det har krævet en stor indsats fra brugere og ansatte i Kulturhuset, der gennem hele processen har fået støtte fra Sundhedsområdet i Kolding Kommune.

Som en del af forberedelserne til ordningen har medarbejderne i kantinen været på kursus i at lave mad efter nøglehullets principper, og alle servicemedarbejdere har bestået en nøglehuls-test på computeren. På eget initiativ har personalet også udviklet et nøglehuls-spil, så det blev sjovt for alle på Kulturhuset at lære om nøglehullet.

 

  • Er en ordning under Fødevarestyrelsen, der fokuserer på mad med mindre fedt, salt og sukker og flere fuldkorn og kostfibre
  • Ordningen gør det nemt for gæster at vælge sundere mad og følge de officielle kostråd i hverdagen
  • Kravene for at blive godkendt til ordningen er uddannet personale, minimum én nøglehulsmærket-ret, dokumentation og tydelige anvisninger på det mad, der har nøglehullet

Artiklen er publiceret 06. maj 2014
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey