Fakta om det nye samarbejde og kort over erhvervsarealer
Det nye kort, der samler privat og kommunal erhvervsjord, kan ses på kolding.dk/erhvervsgrunde. De private aktørers grunde er markeret med blå huse på kortet, mens Kolding Kommunes grunde er markeret med grønne huse. Når man klikker på et hus-ikon på kortet, får man ejer- og kontaktoplysninger og link til evt. salgsside.

Det skal være nemt for virksomhederne at finde ud af, hvor der er erhvervsjord til salg i Kolding kommune. Derfor har de private sælgere og Kolding Kommune samlet kræfterne og lavet en fælles oversigt over de erhvervsarealer, der er til salg.

Virksomheder, der vil etablere sig i Kolding og virksomheder, der vil bygge nyt eller udvide, får nu nemt ved at finde ud af, hvor der er mulighed for at købe erhvervsjord i kommunen. Kommunen og private sælgere af erhvervsjord har lavet en samlet oversigt over de erhvervsarealer, der er til salg i hele kommunen, i form af et digitalt kort.

For Merete Dissing, Plan, Byg og Ejendomschef i By- og Udviklingsforvaltningen er det vigtigt hele tiden at udvikle kommunens erhvervsservice, og det nye samarbejde med de private sælgere af erhvervsjord er endnu et skridt i den retning.

'Det giver god mening at samle kræfterne. Selvfølgelig vil vi gerne sælge vores kommunale erhvervsarealer, lige som de private gerne vil sælges deres. Men for os, er det vigtigste at gøre det så nemt for virksomhederne som muligt, når de er på jagt efter nye arealer, og det mener vi er lykkedes med vores nye oversigtskort', fortæller Merete Dissing.

Erhvervsmægler John Vogt fra EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har en del af de private erhvervsarealer til salg, er begejstret for det nye samarbejde.

'Jo mere erhvervsjord vi har i udbud, jo bedre kan vi imødekomme efterspørgslen. Vi skal udnytte den synergi samarbejdet giver, ved at vi kan tilbyde kunderne det areal, der passer bedst til dem med respekt for lokalplanerne. Jeg er af den overbevisning, at samarbejdet med Kolding Kommune vil give en større succesrate for begge parter. Det handler i sidste ende om at skaffe arbejdspladser til kommunen, og derfor skal vi samarbejde så meget som muligt', fastslår John Vogt.

Både for de private og de kommunale erhvervsarealer gælder det, at der kan være meget stor forskel på, hvilke bestemmelser for arealet, der ligger i lokalplanen. Interesserede købere kan derfor henvende sig til kommunens Køb og Salgs-afdeling og få oplysninger om dette, uanset om det er privat eller kommunale erhvervsarealer. Skriv til køDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring til ejendomskonsulent Brian Holmer på M 4012 9935

Artiklen er publiceret 11. december 2014
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey