Corona: Tiltag og konsekvenser

Her orienterer vi om tiltag og konsekvenser i Kolding Kommune. Siden opdateres løbende...


Kadaveret fra det senest fundne rådyr.

Kolding Kommune modtager stadig meldinger om spor, som måske kan stamme fra den ulv, der tidligere har besøgt Marielundskoven i Kolding. Men der er ikke fundet friske spor, som tyder på, at ulven har været på besøg igen.

DNA-prøver har tidligere vist, at en ulv har nedlagt to rådyr i Marielundskoven for over en måned siden. I går blev kommunen gjort opmærksom på resterne fra et rådyr i den nordlige del af Marielundskoven nær golfbanen. I samme område blev der før påske fundet et andet rådyrkadaver.

"Det er meget svært at vurdere, hvor gamle de pågældende kadavere er, men der er ikke tale om nyligt nedlagte dyr, så vi har ingen tegn på, at ulven har været på besøg igen," siger biolog Mette List, Kolding Kommune.

Der er taget DNA-prøver at de to senest fundne rådyr. Resultaterne kan fortælle, om dyrene er nedlagt af en ulv.

"Det vil gå nogle uger, før vi har resultatet af prøverne," siger Mette List.

Kommunens miljøfolk har også fået meldinger om observationer uden for Marielundskoven. For nogle uger siden fortalte to 11-årige børn, at de havde set en ulv nær Strandhuse Børnehave. Efterfølgende har en hundeejer kontaktet kommunen for at fortælle, at vedkommende har en grålig schæfer, som blev luftet i området på nogenlunde samme tidspunkt.

På tirsdag kan du blive meget klogere på ulven, når Kolding Kommune arrangerer informationsmøde på KUC. Her vil ulveeksperter og forskere fortælle om ulven, mens repræsentanter fra Naturstyrelsen forklarer, hvad man stiller op, hvis en ulv bliver til fare for mennesker og husdyr. Endelig vil Mette List giver et overblik over, hvad vi ved om ulven, der har besøgt Marielundskoven.

Artiklen er publiceret 09. april 2015
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey