Ikke-håndholdt lup, sort filtpen og hæve-/sænkebord med vippeplade og fri benplads. Jette Møller viser den handicapvenlige stemmeboks, som er opstillet i Borgerservice, hvor man kan brevstemme frem til 17. november, kl. 16.

Nye hjælpemidler vil det gøre det lettere for handicappede at stemme til kommunal- og regionsvalget 21. november 2017 uden hjælp fra andre.

 

Nye landsdækkende regler betyder, at afstemningssteder nu skal være forsynet med hjælpemidler. Ved alle afstemningssteder vil der være en ikke-håndholdt lup, som kan forstørre stemmesedlen og gøre det lettere at læse kandidaternes navne, hvis man har nedsat syn. Der vil også være mulighed for at bruge en sort filtpen, så man tydeligt kan se, hvor man har sat sit kryds på stemmesedlen.

Herudover vil der på to afstemningssteder – Parkhallen og KFUM Hallen i Kolding – være en valgboks, som er indrettet med hæve-/sænkebord med vippeplade og fri benplads, så kørestolsbrugere har lettere adgang til at stemme.

Også på afstemningsstedet, hvor man kan brevstemme frem til 17. november, kl. 16, er der en stemmeboks med hæve-/sænkebord med vippeplade og fri benplads samt ikke-håndholdt lup og sort filtpen.

”Hidtil har vi naturligvis hjulpet handicappede og andre, som af forskellige årsager har haft svært ved at komme ind i stemmeboksen og afgive deres stemme. Men nu er det blevet lidt lettere for en del af disse borgere at stemme på egen hånd,” forklarer Jette Møller, leder af Borgersrvice ved Kolding Kommune.

Søg om at skifte afstemningssted

Hvis du på grund af handicap eller nedsat førlighed ønsker at afgive din stemme i Parkhallen, KFUM Hallen eller et andet afstemningssted end der, hvor du geografisk hører til, så kan du søge om at flytte til et andet afstemningssted.

Det gør du ved at udfylde en ansøgningsblanket, som du kan få tilsendt ved at kontakte Borgerservice på telefon 79 79 79 79 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Blanketten, som også kan downloades på kolding.dk/kv17, skal Borgerservice have modtaget senest mandag den 13. november, kl. 12.

Læs mere om valget

I temaet kolding.dk/kv17 kan du læse meget mere om kommunal- og regionsvalget.

Artiklen er publiceret 23. oktober 2017
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey