Luftfoto med afgrænsningen af lokalplanområdet.

Byrådet har den 30. januar 2018 vedtaget tillæg 5 til Kommuneplan 2017-2029 og lokalplan 0735-31 Ved Profilvej – et erhvervsområde.

Offentliggørelse af planerne sker i henhold til planlovens § 30 og § 31.

Planområdet ligger i et eksisterende erhvervsområde ved Profilvej umiddelbart nordvest for motorvejen.

Kommuneplantillæggets formål er

  • at ændre den maksimale bygningshøjde fra 10 til 35 meter.
  • at ændre anvendelsen fra virksomhedsklasse 1-4 til virksomhedsklasse 1-6. 

Tillægget er, udover mindre redaktionelle tilretninger, uændret i forhold til forslaget, der blev offentliggjort den 3. oktober 2017.


Lokalplanens formål er:

  • at udlægge lokalplanens område til erhvervsformål;
  • at muliggøre opførelse af højlager i tilknytning til eksisterende lager.

Lokalplanen er, udover mindre redaktionelle tilretninger, uændret i forhold til forslaget, der blev offentliggjort den 3. oktober 2017.

Med den offentlige bekendtgørelse af lokalplanen må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre byrådet meddeler dispensation. Byrådet kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen eller tidsbegrænses til maksimalt 3 år, dog 10 år for studieboliger. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Når tillæg til kommuneplanen er vedtaget endeligt, kan kommunen nedlægge forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggede eller ubebyggede arealer i strid med kommuneplanens rammebestemmelser. Ligeledes kan der nedlægges forbud mod bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, jf. planlovens § 12, stk. 2 og 3.

Hvad kan der klages over?
Du kan klage over retlige spørgsmål i forhold til planforslagene. Det vil sige, at du kan klage, hvis du mener, at lovens krav ikke bliver opfyldt, f.eks.

  • lovkrav til planens indhold,
  • lovkrav til procedurer,
  • lovkrav til offentliggørelse.

Hvem kan klage?
Klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer, samt enhver der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald.

Hvem er klageinstans?
Vedr. retlige spørgsmål: Planklagenævnet.

Hvordan klager man?
Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på www.borger.dk og www.virk.dk. På borger.dk skal du søge efter ’Klageportal’. Kun i særlige tilfælde kan en borger fritages fra at anvende Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til By- og Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding. Det er klagenævnet, der afgør om en borger kan fritages.

Hvad er klagefristen?
Klagefristen er den 1. marts 2018, hvilket er 4 uger fra offentliggørelsen.

Hvad er lovgrundlaget?
Planloven.

Hvad koster det at klage?
900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Beløbene er i 2016-niveau og reguleres årligt efter det generelle pris- og lønindeks. Nærmere vejledning om klage og gebyr findes på www.naevneneshus.dk.

 

Søgsmål til prøvelse af afgørelsen ved domstolene, skal være anlagt inden 6 måneder fra offentliggørelsen.

Artiklen er publiceret 01. februar 2018
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey