Den nye hundeskov ligger mellem Koldingvej og Birkevej bag
Den nye hundeskov i Christiansfeld er klar til at få besøg af glade vovser, der kan lege og give den gas i indhegningen.

Indvielse af Christiansfeld hundeskov
Foregår tirsdag den 18. december kl. 12. Mødested er parkeringspladsen ved Børnehaven Troldblomst, Birkevej 9A. Herefter går man i samlet flok mod hundeskoven, der ligger nord for børnehaven ved siden af legepladsen.

 

Den 18. december kl. 12 åbner den nye hundeskov i Christiansfeld. Alle hunde og deres tobenede venner er velkomne til at deltage i indvielsen.

Hundeskoven i Christiansfeld er den niende af slagsen i Kolding kommune og opfylder et stort ønske fra hundeejere i byen om et indhegnet areal i området, hvor man kan lufte sin hund. Den nye hundeskov ligger nord for Børnehuset Troldblomst langs med Birkevej i den vestlige del af byen.

Den officielle indvielse af den nye hundeskov foregår tirsdag den 18. december med de to byrådspolitikere Molle Lykke Nielsen og Jakob Ville i spidsen. De klipper den røde snor kl. 12 og håber på at få hjælp af en masse glade hunde og deres ejere.

Der vil være hunde-godteposer til de fremmødte og det vil selvfølgelig være oplagt for hunde og –ejere at benytte lejligheden og tage hundeskoven i brug med det samme. Opfordringen kommer fra skov- og landskabsingeniør Michael Tornbjerg Nielsen fra By- og Udviklingsforvaltningen og han tilføjer:

- Hundeskoven kan fint tages i brug allerede nu, men vi er ikke helt færdige med at udvikle arealet. Vi har indhegnet 5000 kvadratmeter, der både rummer et åbent areal med græs og et lille stykke skov og på sigt vil der komme mere beplantning med flere buske og træer. Derudover vil der på sigt også komme bord- og bænkesæt op, skraldespande, og standere med poser til hundens efterladenskaber.

Artiklen er publiceret 13. december 2018
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey