Plan-, Bolig- og Miljøudvalget har den 6. juni 2018 vedtaget at sende forslag til Lokalplan 0715-21-01 Bramdrup Erhverspark - tillæg 1 til lokalplan 0715-21 i offentlig høring. Offentliggørelse af planforslaget sker efter planlovens §§ 24-26.

Planområdet ligger i erhvervsområdet Bramdrup Erhvervspark i Koldings nordlige bydel, Bramdrup.

 

Lokalplanens formål er:

  • at muliggøre erhvervsbyggeri i et område, hvor byggeri ikke tidligere har været muligt;
  • at sikre at byggeri beliggende ud mod motorvejen gives et præsentabelt udseende;
  • at sikre et beplantningsbælte ud mod motorvejen.

Planforslaget kan ses på www.kolding.dk/plansager  og på By- og Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding. Planafdelingen kan kontaktes på telefon 79 79 13 20.

 

 

Planforslaget er fremlagt i 8 uger i perioden fra den 15. juni 2018 til den 10. august 2018. Herefter vil de indkomne indsigelser blive behandlet.

Du kan sende bemærkninger eller ændringsforslag om ethvert forhold i planforslaget til By- og Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , så vi har det senest den 10. august 2018. Hvis du ønsker at klage til et klagenævn, skal du følge nedenstående klagevejledning.

Efter offentliggørelsen, den 15. juni, må lokalplanområdet ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der foregriber den endelige lokalplans indhold. De midlertidige retsvirkninger gælder højst i et år efter lokalplanforslagets offentliggørelse eller til lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort.

 

Efter udløbet af høringsperioden kan byrådet tillade, at en ejendom, der er omfattet af planforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og der ikke er tale om at begynde et større byggearbejde m.v. Tilladelse kan ikke meddeles, så længe en eventuel indsigelse fra miljøministeren opretholdes. Der kan heller ikke meddeles tilladelse i tilfælde, hvor miljøministeren har truffet beslutning om at overtage byrådets beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

Kolding Kommune har foretaget screening af planforslagets indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingsloven. Det er vurderet, at planlægningen ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet, og der skal derfor ikke udarbejdes en miljørapport. Miljøscreeningen er vedlagt som bilag til planforslaget.

 

Hvad kan der klages over?
Miljøvurdering
Du kan klage over afgørelsen om, at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget.

Retlige spørgsmål
Du kan klage over retlige spørgsmål i forhold til planforslaget. Det vil sige, at du kan klage, hvis du mener, at lovens krav til planen ikke bliver opfyldt, f.eks.

  • lovkrav til planens indhold,
  • lovkrav til procedurer,
  • lovkrav til offentliggørelse.

Hvem kan klage?
Klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer, samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald.

Hvem er klageinstans?
Vedr. miljøvurdering: Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Vedr. retlige spørgsmål: Planklagenævnet.

Hvordan klager man?
Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på www.borger.dk  og www.virk.dk . På borger.dk skal du søge efter ’Klageportal’. Kun i særlige tilfælde kan en borger fritages fra at anvende Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til By- og Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding. Det er klagenævnet, der afgør om en borger kan fritages.

Hvad er klagefristen?
Miljøvurdering
Klagefristen er den 13. juli 2018, hvilket er 4 uger fra offentliggørelsen af afgørelsen om, at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering.

Retlige spørgsmål
Klagefristen vedrørende retlige spørgsmål er 4 uger fra offentliggørelsen af den endeligt vedtagne plan. Den endelige vedtagelse af planforslaget kan først ske, når høringsperioden er slut og alle indkomne indsigelser er blevet behandlet.

Hvad er lovgrundlaget?
Planloven og miljøvurderingsloven.

Hvad koster det at klage?
900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Beløbene er i 2016-niveau og reguleres årligt efter det generelle pris- og lønindeks. Nærmere vejledning om klage og gebyr findes på www.naevneneshus.dk.

Ønsker du at prøve afgørelsen ved domstolene, skal du have anlagt søgsmål inden 6 måneder fra offentliggørelsen.

Artiklen er publiceret 13. juni 2018
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey