Astrid Mønster Tästensen fra Kunstskolen Nordhøj har lavet en tuschtegning af Barack Obama, som nu kan købes som plakat.
Astrid Mønster Tästensen og hendes kolleger fra Kunstskolen Nordhøj med Barack Obama-tegningen.

Barack Obama har igen forladt Kolding. Hvis du har lyst til et minde om besøget, så kan du nu købe plakaten af USA's tidligere præsident, som Astrid Mønster Tästensen fra Kunstskolen Nordhøj i Kolding har tegnet.

Plakaten til 50 kr. i A2-størrelse er trykt ud fra den tuschtegning, som Astrid Mønster Tästensen har lavet op til Barack Obamas besøg.

”Han er en flot fyr, og jeg har hygget mig med at tegne ham ud fra et foto,” fortæller hun.

Kunstskolen Nordhøj er en professionel kunstskole for udviklingshæmmede, som består af en 3-årig kunstuddannelse samt et arbejdende atelier.

Astrid Mønster Tästensen er især kendt for sine portrætter. Når Kunstskolen Nordhøj 4. november har fernisering på sin nye udstilling på Koldinghus, kommer hun med en række nye portrætter – bl.a. af de fire danske statsministerkandidater samt nogle af hendes egne favoritkändisser.

Plakaten af Barrack Obama kan købes i Nordhøjs butikker – Butik Nord, Låsbygade 103, Kolding og Butik Nørregade, Nørregade 2, Christiansfeld - samt i Kulturforum Würth, Montagevej 6 i Kolding. Derudover er der som noget nyt mulighed for at købe plakaten i Senior- og Socialforvaltningen, Nicolaiplads 6, Kolding, hvor Kunstskolen Nordhøj fremover kommer til at udstille og sælge nogle af de ting, som kursisterne laver.

Artiklen er publiceret 29. september 2018
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey