Ernst og Allan fra Grundejerforeningen Sønderlunden giver en hånd - eller rettere fire – med for at få bygget terrassen, hvor de fire borde-bænke-sæt skal stå, som foreningen købte sidste år for midler fra Bydelspuljen. Udover fliser og bænkesæt har Grundejerforeningen Sønderlunden tidligere modtaget penge fra puljen til en lille frugtlund, så med de i alt tre års tilskud fra Bydelspuljen har Sønderlunden skabt et fantastisk fællesområde til de mange aktive beboere i området
Den færdige terrasse med borde-bænke-sættene er blevet et samlingspunkt i Sønderlunden.

Bydelspulje 2018

Der er 450.000 kr. i årets pulje, som er åben for ansøgninger nu og frem til den 3. april.
Det er foreninger og beboergrupper, der kan søge pengene og jo flere man går sammen om en ansøgning, jo større er chancen for at få del i puljen.

kolding.dk/bydelspulje kan du læse mere og finde ansøgningsskemaet.

Der er nemlig knap en halv mio. kr. i årets bydelspulje, som er åben for ansøgninger nu og frem til den 3. april.

Shelters, bålhytter, borde-bænkesæt, træer, buske, blomster, petanquebaner og kunst. Det er nogle af de ting, som bydelspuljen har givet støtte til gennem årene. Det er altså kun fantasien, der sætter grænser for, hvad bydelspuljen giver støtte til. Det eneste krav er, at projektet skal være til glæde for alle i lokalområdet.

 

Det er det nye Lokaldemokratiudvalg, der beslutter, hvilke projekter, der får glæde af midlerne og formand for udvalget, Ole Alsted glæder sig til at se en masse spændende ansøgninger.

- Bydelspuljen er et rigtig godt eksempel på, at man kan få stor indflydelse på sit lokalområde og på, hvordan det skal udvikle sig i fremtiden. Hvis der er noget man savner, ja, så har man en god chance for at gøre noget ved det og vi glæder os til at belønne gode initiativer, siger Ole Alsted.

Det er sjette år, at Bydelspuljen deler penge ud. I de sidste fem år har 86 projekter tilsammen fået tildelt 1,25 mio. kr. fra puljen.

 

En betingelse for at modtage midler fra puljen er, at frivillige kræfter er med til at gennemføre projekterne.

- Det er en essentiel del af Bydelspuljen, at der ligger frivillige kræfter i arbejdet. Dels er det med til at strække pengene, og dels – og nok så vigtigt – er det også med til at styrke sammenholdet i lokalområdet, når mange går sammen om at realisere de fælles drømme, siger Ole Alsted.

Artiklen er publiceret 08. februar 2018
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey