Her ses prismodtagerne fra 2018

Årets forening modtager et "ekstra ordinært foreningstilskud" på 10.000 kr. og et diplom

Årets publikumspris modtager "ekstra ordinært foreningstilskud" på 7.500 kr. og et diplom

Årets leder modtager et rejselegat på 5000 kr. og et diplom

Årets talent modtager et rejselegat på 5000 kr. og et diplom

Årets talentudvikler modtager et rejselegat på 5000 kr. og et diplom

 

Se hvem der tidligere har været nomineret og vundet

I Kolding er vi utrolig glade for den store frivillige indsats, der laves rundt om i det folkeoplysende foreningsliv. Frivilligheden skal fejres og det gøres bl. a. ved uddeling af hele 5 priser på Fritids- og Idrætsområdet. Du kan være med til at bestemme, hvem der skal have priserne ved at indstille dine favoritter.

Foreningslivet ville slet ikke fungere, hvis det ikke var for de frivillige, som løser en lang række opgaver. Men hvem er det, der har løftet den frivillige opgave ud over det sædvanlige? Hvem er det, der på en bemærkelsesværdig, nytænkende eller inspirerende måde har taget et særligt initiativ eller ydet en særlig indsats inden for den frivillige verden? Personen kan være alt lige fra træner, stævnearrangør, materialemand, kampfordeler, lejrchef, sceneansvarlig, bestyrelsesmedlem eller hvad der nu findes af forskellige ildsjæle i foreningslivet.
Det er nu, du har mulighed for at beskrive den indsats, de gør og dermed måske give dem et ekstra skulderklap for det arbejde, de lægger i foreningen. Årets leder skal være frivillig i en forening godkendt under Folkeoplysningsloven.

 

Indstillingerne med begrundelse skal være Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  i hænde senest den 1. november 2019. Vedhæft gerne et billede, der kan anvendes i pressesammenhæng.

Kender du en folkeoplysende forening, der har taget et bemærkelsesværdigt skridt, der gør, at de skiller sig positivt ud og fortjener udnævnelsen til Årets forening? Så lad os vide det. Skriv hvorfor det lige netop er den forening, der fortjener tiltlen som Årets forening og 10.000 kr.

 

Indstillingerne med begrundelse skal være Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. i hænde senest den 1. november 2019. Vedhæft gerne et billede, der kan anvendes i pressesammenhæng.

Formålet med prisen er at påskønne og vise anerkendelse af de gode initiativer blandt det frivillige folkeoplysende foreningsliv i Kolding Kommune. Prisen gives til et projekt, en aktivitet eller et initiativ, der er med til at udvikle de folkeoplysende foreninger i Kolding. Det kan f. eks. være et samarbejde mellem foreningen og nye målgrupper, udvikling af nye aktiviteter eller måske en helt ny måde at organisere det frivillige arbejde på. Alle kan indstille forslag til Årets publikumspris. Fritids- og Idrætsudvalget udvælger 3 initiativer blandt de indkomne forslag, som herefter lægges ud til sms-afstemning. Det initiativ med flest stemmer modtager Årets publikumspris.

 

Indstillingerne med begrundelse skal være Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. i hænde senest den 1. november 2019. Vedhæft gerne et billede, der kan anvendes i pressesammenhæng.

Talentrådet for idræt har indstiftet prisen Årets talent, der ydes til et særligt talent mellem 15 og 23 år, der har udmærket sig og har udvist særligt stort potentiale. 
Prisen til Årets talentudvikler gives til en person, der har gjort en særlig indsats for at gøre det muligt at udvikle talenter. Det kan være en leder eller træner, der modtager denne pris.

 

Du kan være med til at bestemme, hvem der kan komme i betragtning til priserne, da alle har mulighed for at indstille kandidater. Hvem der skal modtage prisen besluttes af en jury nedsat af Talentrådet for idræt.

 

 

Indstillingerne med begrundelse skal være Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. i hænde senest den 15. december 2019. Vedhæft gerne et billede af den indstillede, der kan anvendes i pressesammenhæng.

 

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey