Corona: Tiltag og konsekvenser

Her orienterer vi om tiltag og konsekvenser i Kolding Kommune. Siden opdateres løbende...


På kortet ses placeringen af Schou Company A/S hovedkontor samt den opkøbte grund omkring ejendommen.

Schou Company A/S er blevet fast forankret i Kolding, efter virksomheden har købt yderligere jord omkring sit hovedsæde på Nordager. Samtidig har Schou Company A/S overtaget bygningen på Nordager 31, så der ikke længere er tale om lejede lokaler.

”Købet af ejendommen og den tilstødende jord giver os sikkerhed for at hovedkontoret er placeret samme sted også i fremtiden, ligesom der er mulighed for ekstra plads til den fremtidige vækst. Det er en god nyhed for både Schou Company A/S og alle medarbejderne”, forklarer Jørgen Schou hovedaktionær bagved Schou Company A/S.

Schou Company A/S blev grundlagt i 1963 og med opkøbet af HP Værktøj og Osjord AS i 2007/2008 er virksomheden nordens største engrosvirksomhed inden for non-food produkter, og lagerfører et bredt og dybt sortiment inden for områderne bolig & isenkram, havemøbler, have & fritid, auto & cykel samt værktøj og maskiner. Schou Company A/S er ca. 140 medarbejdere på Nordager, og alene det sidste år er der kommet 25 nye medarbejdere.

Schou Company A/S har investeret i 63.000 m2 jord i Kolding Nord ved Nordager, hvor virksomheden nu er rustet til fremtiden.

”Som mange andre af vores virksomheder, hvor det også går godt, investerer Schou Company. Det gavner mange, at et velrenommeret kolding-firma udvider sine aktiviteter. Og det er et fast fokus fra Kolding Kommunes side, at vores lokale virksomheder kan udvikle sig og komme til noget erhvervsjord i attraktive områder”, siger borgmester Jørn Pedersen efter endnu et salg af erhvervsjord.

De seneste fire år er skabt 4.800 nye arbejdspladser i Kolding Kommune, en stigning ti procent mod landstallet på syv procent. Samtidig bygges og planlægges der i øjeblikket 2.900 boliger. 

Artiklen er publiceret 12. november 2019
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey